Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Fremmedbilleder- Kategoriseringer og parametre.
omvendes til kristendom, hvorimod muslimerne gennem deres
stærke tro ikke opfattes som mulige at omvende, da de samtidig
allerede befinder sig på samme civilisationsstadie som de kristne.
Som før påpeget er Varthemas forståelse af de kampe, der
udkæmpes af de kristne, og som for det meste, ifølge Varthema,
vindes uden tab af folk, tæt forbundet med hans religiøse forståelse.
Kampene skal overbevise de kristne læsere om kristendommens
styrke overfor muslimerne, men også overfor hedningerne.
Det er meget interessant at se, hvordan Varthema konstruerer den
anden eller de fremmede og er nødt til at differentiere mellem to
grupper: hvor den ene, muslimerne, under betegnelsen I mori, er
forholdsvis kendte i Europa, og det stereotype fremmedbillede af
disse er forholdsvis entydigt og brugbart i det møde, Varthema har
med muslimerne. Varthema etablerer i teksten muslimerne som en
trussel mod de kristne, der på trods af deres anderledeshed alligevel
har status af at være på kulturelt på højde med de kristne med en
trosretning, der er ligeså omfattende som den kristne. Der er ingen
umiddelbar forventning om at kunne omvende muslimerne, modsat
hedningerne, hvis religion bliver beskrevet som forskellige udgaver
af afgudsdyrkelse. Hedningerne kender endnu ikke den kristne Gud
og dennes styrke, men i Varthemas tekst er det tydeligt, at
hedningerne sagtens kan omvendes hvis blot de ser og hører
tilstrækkeligt. Hvilket samtidig underbygger valget af benævnelsen,
I gentile frem for vantro infedele/ pagana, eller som han gør senere:
animale. Et eksempel herpå er bl.a. I gentiles forundring over de
portugisiske kirkeklokker.
Så jeg sagde:” min ven, kom her: den ridder som du har set er ikke portugiser, men
derimod portugisernes og hele verdens Gud”. Han svarede: ”Ved Gud, du siger
sandheden, fordi alle naerne sagde at dette ikke var en portugiser, men deres Gud, og at
den kristne Gud var bedre end deres og de kendte den ikke.” Og det syntes alle at være
et mirakel fra Gud. Se hvilket folk de er, en gang stod 10 – 12 mænd og så på at vores
kirkeklokker spillede, og de så på den som en helt fantastisk ting. Og da klokken ikke
ringede mere sagde de således. Altså: ”de rører ved klokken og så taler den, når de ikke
mere rører den, taler den ikke mere: Denne portugisernes Gud er meget god” 258.
258 Zoo io li disse "amico mio, vien qua: quel cavalliero che hai visto non e portoghese,
ma é el Dio di portoghese e de tutto el mondo" lui response:"Perdio! tu dice la veritá,
perché tutti li Naeri dicevano che quello non era portoghese, ma che era el Dio loro, e
113