Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Kildebegrebet til debat.
Da mit ærinde er at redegøre for det mikrohistoriske kildebegreb
med inspiration fra den sproglige vending, er det relevant at
diskutere kildekritikkens principper i forhold til den ovenfor
beskrevne afvisning af korrespondenstænkningen. Dette vil give
mulighed for at kunne undersøge, hvorledes og hvorvidt
kildekritikken og den sproglige vending er fuldstændig
inkompatible. På baggrund heraf kan jeg undersøge både kildens og
den historiske fortællings status i min praktiske undersøgelse, samt
sammenligne den med både den kildekritiske og den sproglige
vendings definition af deres status.
Dialog og forskellighed
Om det er muligt at forene den kildekritiske tilgang og dens
forudsætninger med erkendelserne i den sproglige vending synes
stadig uklart.
Jeg har derfor forsøgt at tænke erkendelserne i den sproglige
vending i forhold til de samme kategorier og samme model, som jeg
opstillede i forbindelse med analysen af den kildekritiske levns – og
beretningsudnyttelse, for bedre at kunne udpege, hvorvidt der er
overlapninger og uoverensstemmelser.
Den sproglige vending har, med dens understregning af sprogets
manglende gennemsigtighed, afvist korrespondens mellem det en
tekst udtrykker (både i indhold og form), og det den udtrykker
noget om. Den sociale konstruktivisme har med dens påpegning af,
hvorledes det er den oplevede, italesatte og betydede verden, frem
for den ”reelle”, der afsætter muligheder for handling, været med til
at afvise behovet for og samtidig problematisere begrebet om
korrespondenstænkningen, som ellers gennem de kildekritiske greb
som beretningsudnyttelse og til dels også levnsudnyttelse (i visse
definitioner) har været centrale omdrejningspunkter for det
historiske arbejde med de historiske tekster.
Den sproglige vending kritiserer først og fremmest anvendelsen af
den historiske tekst (firkant nr. 2) som et forholdsvist uproblematisk
udtryk for fortiden, og rejser dermed diskussionen om hvorledes
det er muligt at vurdere kvaliteten af historikerens fremstilling, hvis
vi opgiver ønsket og troen på, at objektiv korrespondens er mulig.
246