Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Fremmedbilleder- Kategoriseringer og parametre.
Forståelsen og definitionen af de fremmede er tæt forbundet med
både hvilke fortællinger, det er muligt at fortælle om dem og hvilke
fortællinger, der kan anvendes til at konstituere egen identitet.
For at indkredse disse fortællinger og se på deres udvikling, ville
det måske være oplagt først at afdække disse fortællingsmuligheder
og deres udvikling i samtiden og først i anden række at se på
forskellige eksempler, der kan vise, hvorledes
fortællingsmulighederne kommer til udtryk i rejseberetninger fra
tiden. Et af problemerne med en sådan tilgang er, at
rejseberetningerne dermed vil blive anvendt som verifikation af de
overordnede og på forhånd etablerede udviklingstræk, og ikke have
øje for de mulige modsætninger og modsigelser der findes i den
enkelte tekst.
Jeg har derfor valgt at tage udgangspunkt i Ludovico de Varthemas
rejseberetning, for derigennem at indkredse og udpege de
fortællinger om de fremmede, som hans tekst gør brug af 189.
Derigennem bliver muligt at identificere den interne dynamik og de
modsætninger, der er på spil i den enkelte tekst, for dermed at
undersøge hvorledes disse modsætninger tilbyder forskellige
strategier i forståelsen og fortællingen om de fremmede og derved
den rejsendes konstitution af identitet. For først i anden færd at
afsøge disse modsætninger i Varthemas samtidige kontekst.
Rejseberetninger er, som beskrevet, i længere tid blevet brugt og
undersøgt for deres korrekthed og sandfærdighed, og dermed i
bedste fald set som objektive beskrivelser af samtidige samfund.
Opbruddet med denne tradition har fokuseret på, hvorledes
rejseberetningerne strukturerede deres fortællinger rundt om nogle
forholdsvis faste fremmedbilleder, der blev anvendt som
organiseringsfaktor af det kaotiske fremmede. Denne undersøgelse
vil imidlertid fokusere på hvorledes disse fremmedbilleder på den
ene side er strukturerende for fortællingen om de fremmede, men
på den anden side også bliver modereret, forstærket eller forandret i
det aktuelle møde, på baggrund af de redskaber og strategier, det er
muligt at tænke det fremmede ud fra 190. For at indkredse hvilke
189 Og hermed også følge den mikrohistoriske metode, der tager sit udgangspunkt i
den mindre case.
190 Joan-Pau Rubiés, som jeg nævnte i sidste kapitel, tager udgangspunkt inden for
denne tradition, der insisterer på betydningen af det aktuelle møde. Rubiés undersøger
97