Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Rejseberetningen som genre og model
Mandeville leverede derimod en mere eksplicit kritik af det kristne
samfund og dets manglende gudfrygtighed. Denne kritik blev
leveret gennem beskrivelser af både de umoralske og fordærvede
tilstande, der fandtes i samtidens Europa og Jerusalem og som
modsætning hertil, de fremmede herskeres og indbyggeres
moralske og fromme levevis 154, hvilket kan siges at ligge i
forlængelse af Polos ”kritiske sunde fornuft”. Denne kritik er især
tydelig i Mandevilles samtale med saracenernes sultan, der anklager
Mandeville og de kristne for at savne den gudfrygtighed, som
sultanen og hans folk lægger for dagen 155. Den moralske kritiks
styrke i Mandevilles Travels, underminerer Greenblatts diskussion af
”Knight of non- possesion”, ved at Mandeville netop forsøger at
tage den universelle moral i besiddelse, og derved i modsætning til
den kristne universalisme.
Mandevilles rejsebeskrivelse var fortrinsvis skrevet i 1. person, hvor
hovedpersonen, eller persona´en, redegør for forskellige
begivenheder, men sjældent taler om sig selv, sine tanker eller
overvejelser 156.
På samme måde som hos Polo etablerer Mandeville
øjenvidneskildringen som legitimering af sine beskrivelser gennem
fremhævelse af, at han selv har været til stede og observeret de
forskellige monstrøse folkefærd og fantastiske begivenheder 157.
De elementer, som Rubiés mener, karakteriserer den verdslige
indflydelse i rejseberetningerne, kan i en vis udstrækning ses her.
Som hos Polo er kritikken af det kristne samfunds forfald og
manglende moral tilstede ud fra en mere universel moralitet og hos
Mandeville er dette meget mere aggressivt og eksplicit, end vi så
hos Polo. Til gengæld legitimeres rejseberetningen gennem
pilgrimsrejsen og trækker i høj grad på ældre tekster.
Det monstrøse.
I Mandevilles The Travels myldrer det med monstre og fantasifolk
især i den 2. del, hvilket er et element han har til fælles med de
kilder han skriver sin rejseberetning over. Som i hans fortællinger
154
Kritikken af de kristne er især meget eksplicit og tydelig i den første del. Se The Travels. p. 44 eller p.
77.
155
Ibid. p107. For en nærmere diskussion heraf se bl.a.. Moseley´s introduktion Ibid. p. 22-29.
156
De sjældne eksempler der er herpå ses især i 2. del af rejseberetningen.
157
Se bl.a. The Travels. p.132.
83