Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Kildebegrebet til debat.
begrænsninger som muligt for, hvad der kan betragte som
sandsynligt.
Denne sandsynlighedsvurdering, eller dette kvalitative gæt, er på
forhånd afgrænset af de videnskabelige italesættelser, der er mulige
i min samtid, hvilket får konsekvens for min historiske fortællings
status. Det bliver ikke en sandhed om et objekt jeg videreformidler,
men derimod overordnede erkendelser om verdenen fortalt gennem
en fortælling fra en forgangen tid, hvis effekt i visse sammenhænge
forhåbentlig vil rejse spørgsmål ved vor tids ”objektive
konstruktioner”. I dette tilfælde hvorledes vi etablerer nogen eller
noget som fremmede, for dermed at kunne etablere vores identitet i
negation hertil, og de handlingsmæssige konsekvenser valget af
italesættelsen af de andre – de fremmede, medfører.
Endelig kan både min empiriske og teoretiske analyse pege på, at de
valgte italesættelser ikke vælges helt arbitrært, men i en vis grad er
begrænset af mødet og de historiske teksters anvendelse af deiktiske
elementer.
Den ældre mikrohistorie anvendte de samme greb, som jeg har gjort
rede for i det overstående, men uden at inddrage det sproglige
niveau på samme måde, som jeg har valgt at gøre. Konsekvensen
heraf var ikke en forfølgelse af et korrespondensbegreb, men heller
ikke at det var mødets italesættelse, der øvede modstand mod
hvilken som helst fortolkning. Derimod var det i den tidligere
mikrohistorie mødets ontologiske karakter, der begrænsede de
mulige fortolkninger. Dermed er der, for mig at se, sket den samme
de–ontologisering i udviklingen af den mikrohistoriske tilgang som
i andre dele af den nye kulturhistorie.
Således accepterer denne aftapning af mikrohistorien for det første,
at mødet mellem historikeren og den historiske tekst er
karakteriseret ved historikerens konstruktive rolle. Det er således
ikke muligt for historikeren at redegøre for hvorledes ”det virkelig
var”, da både den sproglige formidling i den historiske tekst og i
den historiske fortælling indsætter begrænsninger herfor.
For det andet bliver den ophavssituation, rejseberetningen henviser
til, defineret som de mulige italesættelser, betydningsetableringer
samt deres handlingsmæssige konsekvenser i Varthemas samtid.
277