Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Iscenesættelsen af eventyreren.
indgår i begrebet Prudentia, der på samme tid trækker på den
humanistiske og gejstlige definition, og dermed kan ses som
brugernes praktiske anvendelse af en autoritativ strategi.
----
Varthemas forunderlige rejse og den imaginære tilfangetagelse 454.
Det næste fangenskab Varthema beskriver i sin rejsebeskrivelse, kan
karakteriseres som et mere imaginært fangenskab. På sin hjemrejse
fra Java, kannibalernes ø, gør Varthema og hans muslimske
rejsekammerat, Cozazinor, endnu engang ophold i Calicut.
Her møder han to kristne fra Milano, Ionmaria og Piero Antonio.
Disse fortalte ham, at de er fangede i Calicut og ikke har en eneste
chance for at undslippe selvom de ønsker det. De flygtede fra et
portugisisk skib og tilbød kongen af Calicut deres tjeneste som
våbensmede. Denne ville nu ikke lade de to mænd rejse, da han nød
godt af deres våbenmageri, som også de andre konger og sultaner i
området var interesserede i. Dette problematiserede yderligere en
mulig flugt, da de ikke blot kunne flygte ind på en anden sultans
terræn uden at frygte for deres liv. De forklarede Varthema, at det
heller ikke var muligt for dem at søge beskyttelse hos portugiserne,
da de her betragtedes som forrædere.
Situation var yderligere tilspidset, da de kristne på sultanens palads
havde hørt rygter om en storstilet aktion mod den nyanlagte
portugisiske udpost i Cannanor.
Varthema besluttede sig derfor til både at advare portugiserne ved
at overbringe dem de hemmelige informationer han fik fra sine
kristne, italienske venner, der havde deres daglige gang på
sultanens palads og derfor hele tiden kunne berette om, hvorledes
planlægningen af aktionen mod Cannanor forløb, og samtidig redde
sine venner. Men for at kunne overbringe disse vigtige
informationer til portugiserne var Varthema nødt til at flygte både
fra sin muslimske rejsekammerat, Cozazinor, og fra Calicut uden at
vække opmærksomhed.
Varthema gør det klart, at han anså denne flugt for at være meget
farlig, og for at undslippe udgav han sig derfor for at være en hellig
maurisk mand:
454 Dette kapitel er baseret på Itinerario p. 297-318. I forhold til hans andre forholdsvis
korte beskrivelser, er denne eventyrlige fortælling betydelig længere.
197