Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Fremmedbilleder- Kategoriseringer og parametre.
muslimerne kunne det tænkes, at Varthema allerede i sit mere eller
mindre faste fremmedbillede af muslimerne, har forventning om at
de er rimelig civiliserede. Afvigelserne fra dette mere kendte
fremmedbillede fremstår derfor tydeligere, da de i denne
sammenhæng anvendes til at opbløde det enstydige og faste
fremmedbillede, Varthema har med hjemmefra. Hedningerne
derimod ansås generelt for at være rimeligt uciviliserede.
Fremmedbilledernes bevægelighed.
Se dette var jo en rimelig homogen fortælling, Varthema rejste ud
med nogle forestillinger, plantede dem foran hvert synsindtryk og
fik dem bekræftet.
Dog er det kun muligt at skabe denne homogenitet ved at man
gennem generalisering og fokus på de dominerende elementer fik
klippet en hæl og hugget en tå.
Det er vigtigt at koncentrere sig om der hvor ligningerne ikke går op.
Netop her er det muligt at se sprækkerne i den homogene fortælling
om Varthemas verdensbillede. Måden hvorpå sprækkernes kanter
konstant støder ind i hinanden, overlapper eller kolliderer, kræver i
dette tilfælde, at individet sætter sig selv på spil i en gentagende
iscenesættelse. Derfor er det i disse modfortællinger at forandringer
og transformationer genereres. Dette bygger på en forståelse af
individet som aktør, der handler i forhold til de homogene
fortællinger, men også er nødt til at finde handlingsstrategier, der
hvor homogeniteten bliver udfordret af modfortællinger 332.
Der er en gensidig vekselvirkning mellem alle de forskellige
fortællinger. Derfor bliver det interessant at se på hvorledes
fortællingerne etableres – specielt når modhistorierne forsøges
integreret.
I en nærlæsning af teksten, der tager udgangspunkt både i tekstens
fortolkende og deiktiske kvaliteter, er det muligt ikke blot at
fremlæse en overordnet forståelsesramme, som den homogene
fortælling udgør, men det er også muligt at finde sprækker i den
homogene fortælling, sprækker som gang på gang sætter den
332 For en uddybning af denne position se kapitel 2 og 9. For en brug af begrebet modhistorier,
se bl.a. Wul, 1999.
130