Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Iscenesættelsen af eventyreren.
hvorledes oplevelser og tanker kan udtrykkes og formuleres, og
derved udpege det mulighedsrum hvorigennem indhold kan
formuleres.
På den anden side, er det netop i de levede liv, at de forskellige
oplevelser, erfaringer og begivenheder udtrykkes i nogle former og
forståelser, der ikke altid matcher oplevelserne, og derfor vil
betydningen af begreber og kategorier også derigennem forrykkes,
og evt. foranledige nye tankemåder, og udtryksformer.
Der er altså to komponenter. For det første forholdet mellem de
”indre” oplevelser af begivenheder og de reelle begivenheder.
For det andet forholdet mellem de oplevede begivenheder og det
sprog disse oplevede begivenheder udtrykkes i, et sprog som på
forhånd er begrænset og ikke tillader alle slags formidlinger.
Når jeg læser Varthema, ser jeg på hans beretninger som et udtryk
for de muligheder der er for at formidle oplevelser på i hans samtid.
Samtidig er især de mange modsætninger i teksten og de forskellige
diskurser, der er på spil, og som kan indkredses samtidig et udtryk
for, at der ikke kun findes én mulig fortællingsmåde. Grunden til at
Varthema vælger de forskellige strategier og italesættelser på
forskellige tidspunkter, skal findes i de oplevelser, han enten har
eller forestiller sig at have. På samme tid skal vi også huske på, at
ligesom Varthemas rejseberetning bærer præg af de tankestrukturer,
der er eksisterende i hans samtid, er hans rejseberetning med til at
forskubbe betydninger, favorisere nogle strategier frem for andre.
Det har også en efterfølgende konsekvens for måden ”det
fremmede” tænkes på i hans samtid og i de efterfølgende
fortolkninger.
Hvilken status tilskriver dette den historiske tekst som kilde og den
historiske analyse som fortælling? Det vil blive behandlet først mere
teoretisk i næste kapitel, hvorefter den praktiske analyses udkomme
i det sidste opsamlende kapitel vil blive forholdt til de mere
teoretiske overvejelser.
Kap. 8
218