Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Iscenesættelsen af eventyreren.
Varthema ankom til Aden efter at han, i forklædning som mameluk,
havde været med til at eskortere en karavane gennem ørkenen. Det
var på dette tidspunkt meget almindeligt, at karavanerne fik
beskyttelse af udrejsestedets hær, der bestod af mamelukker.
Varthema havde valgt at forklæde sig som mameluk, da
mamelukkerne på dette tidspunkt fortrinsvis bestod af lyse
personer, der var konverteret til Islam, især fra de russiske områder.
Derfor var det oplagt for Varthema at påtage sig denne identitet, der
ville tillade ham at rejse rundt uden fare for sit liv, samtidig med at
han ikke vækkede unødig opsigt. Men da hæren og karavanen
ankom til Aden, beskyldte en af hans rejsekammerater ham alligevel
for at være en kristen spion. En anklage, der blev taget yderst
alvorligt, da man i Aden samtidig havde fået rapporter ind om
undslupne fra et portugisisk skib. Varthema blev fængslet og
sammen med andre fanger ført til Rhada, hvor sultanen af Aden
befandt sig, da han var i krig mod en anden af områdets sultaner.
Varthema forsøgte at undslippe anklagen om at være kristen spion,
ved at bedyre at han var en god muslim, og som prøve herpå måtte
han foran sultanen sige, at Gud er Allah og Mohammed er hans
profet.
Dette lykkedes ikke for Varthema, der fik problemer med at udtale
navnet Mohammed, en fadæse Varthema tilskriver enten Guds vilje
eller hans egen angst: ..og jeg vil aldrig kunne sige om det var [p.g.a.] Guds vilje
eller den angst jeg havde 432.
Hvorefter han igen endte bag tremmer, denne gang i paladset i
Rhada. Sultanen drog videre til Aden og efterlod Varthema hos én
af hans koner – sultanaen i Rhada. Tilbage i fængslet påtog
Varthema sig endnu en identitet, han udgav sig for at være skør, og
derfor blev det …nødvendigt at jeg gjorde de ting som forventes af de skøre 433.
Dette skuespil påkaldte sig den skønne sultanas opmærksomhed, og
hun sad ved sit vindue hele dagen for at se på Varthema og tale med
ham.
Varthema understreger yderligere sin status som skør, da han under
stor opmærksomhed, især fra den elskovslystne sultana, bad både
en tyr, et æsel og en jøde om at bekende deres tro, og efterfølgende
slog dem ned, foranlediget af deres manglende svar. For de indfødte
432…e io lo posseti mai dire o che fosse la voluntá de Dio o la paura che io aveva Ibid. p.
140
433 ..necessario che io facesse le cose chi se richiedono alli pazi. Ibid. p. 142
188