Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Kildebegrebet til debat.
der enten forsøger sig med en mellemvej mellem disse positioner,
eller et helt tredje svar på ovennævnte problematikker 546.
I Danmark har både skyttegravskrigene og forsøget på dialog
fundet sted gennem diskussionen af det historiske kildebegreb, der
har været defineret gennem den kildekritiske analyse 547.
546 Se bl.a. Joyce Appleby, Lynn Hunt og Margaret Jacob, Telling the Truth about History,
New York: Norton 1994 (Herefter Appleby, Hunt, Jacob, 1994) og Ludmilla Jordanova,
History in Practice, London: Arnold Publishers 2000 (Herefter Jordanova, 2000)
547 Denne diskussion har i Danmark senest været rejst af Dorthe Gert Simonsen i
Tegnets tid. Fortid, historie og historicitet efter den sproglige vending. Museum Tusculanums
forlag 2003 (Herefter Gert Simonsen, 2003), som er udgivelsen af hendes Ph.d
afhandling fra 2000 ved Institut for historie. Københavns universitet. I afhandlingen
konkluderede Simonsen, på baggrund af inspiration fra den derridaske dekonstruktion
og New Historicism, at kildekritikken ikke kan rumme indsigterne fra den sproglige
vending. Afhandlingen affødte en længerevarende debat i Historisk Tidsskrift, der
strakte sig over 3 numre (fra 101-103), med indlæg af især Dorthe Gert Simonsen og
Bent Egaa Kristensen men debatten blev egentlig skudt i gang af Sebastian Olden-
Jørgensens artikel ”Hvad er kildekritik? Et essay om arven fra Erslev og den sproglige
vending” i Historisk Tidsskrift 101, 2001, Kbh. pp.531- 541, der var en reaktion på Dorthe
Gert Simonsens artikel: ”Tegn og Iagttagelse. At læse Erslev efter ”den sproglige”
vending”, i Historisk Tidsskrift 101, 2001, Kbh. pp. 146-180. Foruden replikken til
Sebastian Olden-Jørgensen ved Dorthe Gert Simonsen: ”Kritik, traditionsforvaltning og
begrænsning. Svar til Sebastian Olden-Jørgensen”. i Historisk Tidsskrift 101, 2001, Kbh.
pp.542- 547, og den massive kritik af Gert Simonsen som Bent Egaa Kristensen rejser i:
”Historisk metode og tegnets analytik”, i Historisk Tidsskrift 102, 2002, Kbh. pp.177-218,
som blev efterfulgt af Dorthe Gert Simonsens svar herpå: ”Om Erslevske
virkelighedsslutninger og deres (empiriske) kontekst. Svar til Bent Egaa Kristensen”. i
Historisk Tidsskrift 103, 2003, Kbh. pp.365- 381, og Bent Egaa Kristensens svar herpå:
”Tekst, virkelighed og metode. Svar til Dorthe Gerts Simonsen. i Historisk Tidsskrift 103,
2002, Kbh. pp.382-395, og endelig afslutningen på debatten med Dorthe Gerts
Simonsens: ”Opsummerende og afsluttende bemærkninger”. i Historisk Tidsskrift 101,
2001, Kbh. pp.397-402. Diskussionen udviklede sig desværre hurtigt til en Erslev
eksegese, der diskuterede om Erslev mon havde ment dette eller hint. Hvilket jeg ikke
mener, er den mest produktive tilgangsvinkel. Tidligere har Jan Ifversen forsøgt både
at kritisere og forene den kildekritiske tilgang med indsigterne i den sproglige vending
i Jan Ifversen: ”Tekster er kilder og kilder er tekster – kildekritik og historisk
tekstanalyse” i Mads Mordholst & Carsten Tage Nielsen (red): Fortidens spor, nutidens
øjne – kildebegrebet til debat. Frederiksberg 2001, RUC. (Herefter Ifversen 2001) som blev
publiceret i forlængelse af en nordisk konference omkring kildebegrebet og
kildekritikken i lyset af den sproglige vending afholdt af netværket for historieteori og
historiografi i Ebeltoft 2000. Der også er blevet publiceret i Den Jyske Historiker. I
temanummeret Historiefaget efter Postmodernismen. Nr. 88, 2000. Se desuden den
nordiske diskussion i Carsten Tage Nielsen, Dorthe Gert Simonsen og Lene Wul (red)
Mod nye historier. Jysk Selskab for Historie. Nr. 49, der var rapporten fra en
heldagssession på det 24. nordiske historikermøde.
245