Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Kildebegrebet til debat.
ophæve den eksklusive arbitrære forbindelse mellem tegnet og dets
objekt, kan mødet i kraft af dets ikoniske eller indeksikalske
forbindelse med den historiske tekst (firkant nr. 2) få en anden
position og vigtighed 557. I Peirce´s tegnforståelse involverer
fortolkningen af ethvert tegn altid alle tre forbindelser mellem tegn
og objekt af både ikonisk, indeksikalsk og symbolsk karakter, men
hvorvidt et tegn primært anses som et ikonisk, indeksikalsk eller
symbolsk tegn afhænger i høj grad af, hvilket formål fortolkningen
har 558.
Den peircianske tegnteori er netop funktionelt bestemt, idet Peirce
har rettet sin opmærksomhed på betydningsprocesser frem for
betydningssystemer 559. Derfor er denne tegnteori mest oplagt at
anvende i undersøgelser af dynamiske processer, som historiefaget i
princippet koncentrerer sig om.
Der kan selvfølgelig være mange forskellige møder, og etableringen
af deres forskellige karakter er netop afhængig af hvilken
problemstilling, der arbejdes med, og dermed hvilket formål der er
med fortolkningen.
I forhold til den historiske tekst vil det objekt, den er udtryk for,
således kunne etableres gennem både en ikonisk lighedsrelation, en
indeksikalsk henvisning (hvilket især er de deiktiske elementer, den
historiske tekst bærer præg af), samt en symbolsk forbindelse, som
vi etablerer på baggrund af vores generelle fortolkningsvaner og
den begrebsmæssige ramme, vi tager udgangspunkt i. I mit tilfælde
er det mødet mellem Ludovico de Varthemas beskrivelse af de
fremmede, det han har oplevet med og hos dem, samt de samtidige
traditioner og diskurser for italesættelse af de fremmede, der ligger
forud for dette. Således sætter traditionerne nogle begrænsninger,
men åbner også muligheder for hvorledes, der kan tales og tænkes
om de fremmede og om én selv. Dette er Varthema med sin
rejsebeskrivelse netop med til at genskabe og forhandle.
De mikrohistoriske metoders kildebegreb.
557 For en uddybning heraf se bl.a. Egholm 1997. a eller Eco, 1992 og 1994. Se i øvrigt
Umberto Eco´s sidste bog om fortolkningens begrænsninger i Eco, 2000.
558 Se i øvrigt Anne Magnussens diskussion heraf i Magnussen, 2004 i sær p. 6-8
559 Ibid. p. 7-8
253