Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Kildebegrebet til debat.
Problematikken er således centreret omkring, hvorledes sproget
generelt former og definerer mulige og umulige udsagn, og hermed
ikke blot kan være et gennemsigtigt aftryk af en erfaring eller
intentionel ytring. Yderligere gør denne problematik sig gældende i
alle former for sprogbrug, og konsekvensen bliver derfor, at vi
aldrig kan slippe ud af sproget. Således findes der ikke et neutralt
sted, hvorfra der kan tales et neutralt og værdifrit sprog, da sproget
altid på forhånd er kulturelt eller diskursivt ladet 548. Dette gør sig
gældende både for de historiske aktører i deres beretninger om dette
og hint, og for historikeren, der beskriver de historiske erkendelser
for sin læser.
Sprogets form og definition er dermed del af en tradition eller om
man vil diskurs, hvis fangearme ikke er til at undslippe, derfor vil
nogle på forhånd fastlagte udsagn og udsigelsesmåder og
udsigelsesautoriteter redigere ethvert sprogligt udtryk.
Når traditionen på denne måde former beskrivelsen af eksempelvis
en fortidig hændelse, er der meget stor sandsynlighed for, at vi
aldrig kan komme bag disse traditioner og diskurser bag om
sproget, for at klarlægge, hvad der reelt er hændt. Samme
problematik må rejses i forhold til den historiske fremstilling.
Historikeren er på samme måde indspundet i en videnskabelig
tradition og diskurs, der redigerer hvilke virkeligheder, der kan
etableres som virkelige. Således afbrydes båndet til de fortidige
handlinger, både i den historiske tekst, og i historikerens
fremstilling.
Betyder dette så, at vi aldrig kan sige noget om fortiden, og kun
udtale os om hvilke retoriske og narrative greb, der former
548 Hvilket ellers var det projekt som nypositivisterne forsøgte at besvare i en
erkendelse af sprogets værdiladethed. De endte i det matematiske sprogs formler. For
yderlige diskussion se bl.a. Jan Riis Flors beskrivelse af positivismen i Collin og Køppe
eds.: Humanistiske videnskabsteori. DR. 2003 p. 61-96. Det er også det forsøg som
Foucault forsøger i sin artikel: ”De infame menneskers liv”. p. 155-168, i Niels Brügger,
ed.: Foucaults masker. 1995, foruden analysen heraf i samme Jens Erik Kristensen: ”De
hverdagslige lidenskabers konfliktuelle italesættelse – Foucaults historier mellem
æstetik og analyse”. p. 169-186.
Eller Hayden Whites forsøg i midt 90´erne på at beskrive en ”middle voice”, der kunne
undslippe magtudøvelsen, gennem anvendelsen af et neutrale sprog. Se Whites
foredrag i Bologna forår 1997.
247