Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Iscenesættelsen af eventyreren.
Det er iøjnefaldende, at hykleriet bliver tillagt den muslimske
religion. Men det er lidt uklart, om Varthema mener, at den
muslimske religion er hyklerisk i kraft af dens manglede tro på den
kristne gud, eller om det er muslimernes praktisering af deres
religion, der er hyklerisk?
Varthema påpeger, i ovenstående citat, at han kan anvende det
muslimske hykleri til at bedrage dem med og derigennem skabe sig
selv et fristed og undslippe muslimerne, i denne sammenhæng ved
at udgive sig for at være en hellig mand.
Det hykleri, som Varthema påpeger i den muslimske religion, kunne
minde en del om det begreb om den vantro, der prægede
middelalderens korstog.
Dette ville betone den muslimske religion som falsk, og dermed
hyklerisk. Han udpeger derved den kristne tro som en overlegen
tro, der, for at følge parallellen til korstogene, er forpligtet til at
bekæmpe det onde. Han lægger således en stor afstand til den
muslimske tro, der beskyldes for falskhed ved at foregive at være
troende. Denne falskhed er især begrundet i, at Allah ikke er
Varthemas Gud. Dette understreges yderligere i hans beskrivelse af
den hellige mand i Aden, hvis positive, asketiske og gode leveregler
Varthema beskriver, men alligevel ender med at påpege at de
hellige mænd er …… bedragere, da de ikke er døbte 474.
Her bliver det bedrageriske især bundet sammen med, at Varthema
beskriver en hellig mand, som han ikke mener, kan være rigtig
hellig, p.g.a den manglende dåb, og derfor må være en bedrager.
Dåben er altså helt central i dette puslespil, for det er her at
syndsforladelsen i kristendommen etableres og forbindelsen til Gud
knyttes an. At dåben er omdrejningspunkt og demarkationsgrænse i
den religiøse opfattelse på dette tidspunkt, kan også ses i
missionærernes ihærdige forsøg på at døbe hedningene for
derigennem at knytte dem til den kristne tro. Det synes indimellem
knap så presserende at videreformidle det kristne grundlag, da
missionærernes succes bliver målt i hvor mange, de har formået at
døbe, og dermed, gennem det kropslige ritual, forankre sjælen i
kristendommen.
474 ....ingannati per non avere el battismo. Ibid. p. 150
206