Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Identitetsbrikker, det fremmed i mødet og i teksten.
Valget af en enkelt ”case” har muliggjort en mikrohistorisk analyse,
der ved at nærlæse teksten meget omhyggeligt har afsøgt den for
mulige modsætninger og sprækker i de mere homogene fortællinger
om ”os” og ”dem”. Herigennem har det været muligt at påpege
tekstens interne dynamik, forandring og kamp om
betydningstillæggelse.
Jeg har tidligere problematiseret forestillingen om, at de rejsende
rejste ud med en forestillingsverden, et fast verdensbillede, bygget
op om enkelte stereotypier, der stammede fra deres samtid som en
forståelsesmodel, de anvendte i mødet med de andre. Denne
forestilling vil kræve, at rejseberetningernes forfattere strukturerede
deres fortællinger rundt om nogle forholdsvis faste
fremmedbilleder, der blev anvendt som organiseringsfaktor. Min
undersøgelse har imidlertid fokuseret på, hvorledes disse
fremmedbilleder på den ene side er strukturerende for fortællingen
om de fremmede, men på den anden side også bliver modereret
eller forstærket gennem karakteren af det aktuelle møde på
baggrund af de redskaber og strategier, det i samtiden var muligt at
tænke det fremmede ud fra.
I Varthemas rejseberetning har jeg påpeget både en dominerende
fortælling, samt forskellige modfortællinger.
Den dominerende fortælling.
Den dominerende fortælling, som kan etableres gennem Varthemas
rejseberetning, forholder sig til de fremmede gennem en tredelt
kategorisering, som opdeler verden. Herudover finder der en
vurdering af de tre kategorier i forhold til 4 civilisationsparametre.
Civilisationsparametrene anvendes til at tegne et bredere billede af
de tre kategorier, men samtidig også til at vurdere hvor meget og
hvor lidt de andre ligner kategorien ”os”. Civilisationsparametrene
omhandler kroppens tildækningsgrad, hudfarve, velstand og
handelen og endelig våbenbesiddelse og retfærdighed. Gennem
disse parametre kan vi i det meste af rejseberetningen etablere
stereotypier, der følger de 3 kategorier.
For det første de kristne (I Cristiani), der fungerer som referencepunkt
og er den kategori Varthema både identificerer sig selv og sin læser
289