Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Rejseberetningen som genre og model
skrive kulturhistorie ud fra rejseberetninger 120. Således har Rubiés,
gennem undersøgelsen af de mange rejseberetninger, påpeget, at
der sker et skift fra at rejseberetningerne er forankret i en religiøs/
gejstlig tradition til en mere verdslig tradition.
Rubiés har gennem dette arbejde bl.a. udpeget Varthemas Itinerario
til at være en af de allerførste, der indfører den verdslige
rejsebeskrivelse, ved at påpege forskellige elementer, der netop gør
denne rejsebeskrivelse til prototypen på den tidlige verdslighed 121.
Den verdslige rejsende
Der tales tit om en opkomst af verdslige rejsende i den sene
middelalder, og fra 1500 findes der en voksende række af
fortællinger, ofte rejseberetninger, der er skrevet ud fra den enkelte
persons erfaringshorisont og et mere individuelt syn, end det var
tilfældet tidligere.
For at kunne afgøre om Varthema er en del af disse nye
strømninger, er det vigtigt at få beskrevet, hvori det verdslige
består, og især hvad det står i opposition til. Jeg mener, at man i
begejstringen over at have fundet visse skæringspunkter har en
tendens til at fokusere på, hvad der er nyt, frem for at se, hvorledes
dette nye tit vokser frem i et samspil og en modsætning til det gamle
paradigme. Det mener jeg bl.a. sker i udnævnelsen af Varthema som
en af de første prototyper på den verdslige rejsende. Problemet er
her at elementerne i brydningen mellem det nye og det gamle
forsvinder fra analysen.
Joan-Pau Rubiés opridser forskellige variable i definitionen af den
nysgerrige og verdslige rejsende.
For det første et fokus på det individuelle syn, udtrykt i en første
persons jeg- fortælling, som samtidig bliver udgangspunktet for den
empiriske beskrivelse.
For det andet en de-kontekstualisering, som Rubiés kalder det, fra
institutioner som position, erhverv og mål. I det radikale udtryk
førte dette til, at 1. person i jeg-fortællingen blev centeret i diskursen
og i den empiriske beskrivelse, der samtidig var blevet løsrevet fra
120 Hvilket i øvrigt allerede i 1981 var antropologen Michael Harbsmeiers anbefaling i ”Historie og
antropologi ” i Den Jyske Historiker. Nr. 21, 1981.p. 74.
121 Se. bl.a. Rubiés, 2000.b p.23
70