Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Iscenesættelsen af eventyreren.
bærer præg af. Han deltog dog ikke i den konflikt, der på samme tid
skilte europæerne østpå, hvilket vi kan se i hans udbredte kristne
loyalitet og hans forventning om at kunne opnå beskyttelse hos
portugiserne. Men Varthema rejste også ud omkring det tidspunkt,
hvor den portugisiske ekspansion tog til, og var i 4 år ikke stødt på
en eneste europæer, før han ankom til Calicut, hvilket kan have
begrænset hans mulighed for at være orienteret om de ovennævnte
stridigheder mellem de forskellige handelsfolk. Samtidig vidner
Almeidas imødekommenhed overfor Varthema, efter hans flugt fra
Calicut, ikke om et tydeligt modsætningsforhold, hvilket heller ikke
de forskellige samtidige portugisiske kilder, der nævner Varthema,
gør. Det skyldes muligvis, at den portugisiske tilstedeværelse på
dette tidspunkt endnu ikke var så udbredt og massiv, og at de
havde nok at gøre med at holde muslimerne fra døren.
En anden mulighed er også at denne modsætning mellem Portugal
med sit forsøg på handelskontrol, og de andre europæiske
handelsrejsende ikke spiller så stor en rolle, som den ellers gængs er
blevet tilskrevet i forskningen 496.
Varthema mellem ”Dem” og ”Os”.
I Varthemas eventyrlige fortællinger, hvor han selv spiller
hovedrollen, og indlevende fortæller os om hvilke farer dette ”jeg”
har været igennem, er det interessant, at netop forståelsen af ham
selv som del af en religion, den kristne, i modsætning til en anden
religion, er så markant her. Selvom Varthema i disse fortællinger
sætter sig selv i scene under stor opmærksomhed og beskriver sin
angst, ønsker og kampe, er det ikke et selvstændigt og autonomt
selv, vi har med at gøre. Det er et selv, der fortolker og forstår sig
selv som del af en stor religion og på baggrund heraf også som
overlegen i forhold til de andre, der kan snydes og bedrages
gennem de forskellige roller, han vælger at spille. Samtidig beretter
Varthema om, at de andre er lette at snyde, da de er meget
hykleriske, hvilket han bl.a. udnytter i forhold til situationen i
Calicut.
496 Hvilket bl.a. Mentz, 1997. p. 67-69 argumenterer for.
215