Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Iscenesættelsen af eventyreren.
diamanter. De to kristne var dog ikke særlig villige og hurtige nok
til at komme afsted uden deres familie, så Ionmaria og Pier
Antonios slave fik nys om den forestående flugt og gik til Calicuts
konge, der blot affærdigede ham. Herefter gik han til byens
muslimske handlende, som derimod opfattede de kristnes flugt som
en stor fare, og som efter en indsamling af penge rettede
henvendelse til kongen og bad ham om at gøre noget. Ifølge
Varthemas rejseberetning:
”Herre, du ved, at de andre år hvor du kommer her, modtager vi dig med større glæde
og mere ære end nu, grunden hertil er at der er to kristne, fjender af vores og jeres tro,
der fortæller alt hvad vi gør til Portugiserne på dette sted, derfor beder vi dig om at slå
dem ihjel og tage imod disse 100 dukater” 458 .
Dette overtalte kongen, der sendte sine soldater til Ionmaria og Pier
Antonios hus for at dræbe de to kristne. De blev skudt ned med en
stor slangebøsse, og Varthema understreger det barbariske i drabet
på hans venner med følgende ord: …derefter løb de frem og skar blodårerne i
halsen over, og med hænderne drak de blodet 459 .
Nyheden om hans venners død nåede ham lige inden det store slag
mellem portugiserne og de mange byer, der havde sluttet sig
sammen for at slå portugiserne på flugt. Varthema skriver, at
modstandernes hær bestod af folk fra det han kalder Panani,
Calicut, Capogat, Pandarani og Tornopatan, som ligger på den
indiske vestkyst nederste del, der mødte op med en armada med
211 sejl hvoraf der var 83 store skibe, og resten små robåde. Kampen
tidsfæster han til den 12 marts 1506 460. Portugiserne var selvfølgelig
i mindretal mod det hobetal af fjender, der ventede dem:
Vi kristne håbede hele tiden på at Gud ville hjælpe os til at kæmpe mod den hedenske
tro [pagane]… Da vi så de mange skibe, kaldte den værdige kaptajn alle ridderne og
mændene på skibene til sig og begyndte at opfordre og bede dem om at udsætte sig for at
458 ”Signore, tu sai: li altri anni, quando tu vieni qui, nui te fecemo molto bene e píu
onore che non facemo adesso: la causa é questa che sonno qui dui Cristiani, inimici de
la fede nostra e vostra, li quali avisano li Portugalesi de tutto quello che se fa in questa
terra, e per questo te pregamo che tu li amazi e piglia questi cento ducati”. Ibid. p. 311
459 …...poi li corsero adosso e li tagliorono le vene della gola e con le mani li bibero el
sangue . Ibid. p. 311
460 Normalt tidsfæstede Varthema ikke, og havde vel egentlig også tabt overblikket
over dagene, men i mødet med portugiserne optræder der flere og flere præcise
tidsangivelser, hvilket nok blot er udtryk for, at Varthema igen kommer i kontakt med
brugen af kalenderen.
200