Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Fremmedbilleder- Kategoriseringer og parametre.
Civilisationsparametre.
For overhovedet at kunne tale om Varthemas parametre som
civilisationsparametre forudsætter det selvfølgeligt, at han opfattede
dette ”os” -”come nui” som civiliserede frem for blot overlegne på
grund af deres religiøse tilhørsforhold, og at det samtidig var en
diskurs, hvorigennem det fremmede kunne tænkes og måles i hans
samtid 262. Som tidligere nævnt kunne der allerede i Marco Polos og
Mandevilles rejseberetninger spores en beskrivelse af
fremmedheden, der ikke blot baserede sig på de religiøse skel, der
ellers var udbredte i pilgrimmenes og korstogsfarernes beretninger.
Gennem rejseberetningerne fra Asien og den humanistiske
inspiration samt genanvendelsen af de antikke skrifters meget
veludviklede rationelle og teoretiske diskussioner, præsenteredes
Europa for et billede af de ikke-kristne: hedningerne der kunne
karakteriseres som mere civile end de kristne.
Disse elementer udfordrede den gængse gejstlige opdeling af de
kristne som rigtige og civiliserede mennesker overfor de ikkekristne
og ikke-muslimer, som det modsatte af civiliserede. De blev
enten defineret gennem deres mulighed for at kunne omvendes,
deres større lighed med dyr end med mennesker, eller ved at
placere dem som antipoder.
Forestillingen om antipoderne (dem hvis fødder vender modsat) var
gennem antikken især blevet diskuteret, og der var overvejende en
opfattelse af, at der befandt sig mennesker på den anden side af
kloden 263.
Gennem middelalderen havde især den klerikale diskussion om
antipodernes eksistens ellers forsøgt at definere de ukendte andre
som ikke-mennesker, eller som ikke-eksisterende, for derigennem at
skabe overensstemmelse mellem den kendte verden og den bibelske
fortælling om det brændende ildbælte, der delte jorden i to 264.
262 Se desuden Rubiés, 2000.1. vedr. brugen af begrebet civilisation, især p.111, 113-114.
Således er det vigtigt at pointere at begrebet civilisation i ental endnu ikke var i brug,
men at begrebet civile og civiltá også tidligere blev anvendt i andre rejseberetninger.
263 Der var en stor diskussion mellem fra 400 fvt. Og frem til det 5. årh evt. Se i øvrigt
Høiris, 2003 for en dansk gennemgang af antipodediskussionen.
264 Her lå autoriteten især hos St. Augustin og Isidor af Sevilla, der begge benægtede
antipodernes eksistens, og endog mente at det ikke var muligt at blive frelst hvis man
var af den opfattelse at der fandes mennesker bag det brændende bælte.
115