Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Identitetsbrikker, det fremmed i mødet og i teksten.
den mikrohistoriske tilgang, dette sidste element blev behandlet
mere udførligt i sidste kapitel.
For at se hvorledes Varthema gennem rejseberetningen konstruerer
og iscenesætter sin identitet, har jeg for det første taget
udgangspunkt i, at man ikke kan etablere en identitet uden samtidig
at etablere dens afgrænsning. Derfor må etableringen af identiteten
altid ekskludere noget, der hermed bliver ”det andet”. Dette var
også en af begrundelserne for at anvende en rejseberetning, der i
sagens natur beskrev noget, der var andet end ”os”.
Det andet udgangspunkt har været, at de narrative former, eller
hastigheder, som jeg kalder dem i analysen, kan levere forskellige
former for erkendelse. Derfor har jeg anvendt de tre narrative
hastigheder, jeg har identificeret i Varthemas rejseberetning, som
udgangspunkt for selve analysen.
Den første hastighed er meget staccato, og nøgternt opremsende i
sin form, desuden er sproget formuleret i et meget jævnt og ligetil
niveau. Denne narrative hastighed anvendes især i de passager i
rejseberetningen, der beskriver de forskellige steder og mennesker
østpå. Den er den mest dominerende hastighed gennem
rejseberetningen.
Den anden hastighed er meget floromvunden, svær tilgængelig og
forudsætter træning i at læse lærde og retorisk tunge tekster. Denne
hastighed anvendes især i indledningen og i de små forord inden
hvert kapitel samt i det længere appendiks i slutningen af
rejsebeskrivelsen. Denne hastighed anvendes i forbindelsen med
legitimeringen af hans rejse og rejsebeskrivelse og adskiller sig
markant fra den første hastighed.
Den tredje narrative hastighed er mere levende, vedkommende og i
et tilgængeligt sprogbrug. Den anvendes især, når Varthema selv er
den aktive handlende i beskrivelsen. I denne hastighed findes der
således flest tegn på hans egen selviscenesættelse samt beskrivelser
af forskellige eventyr, han har oplevet på sin lange rejse. Modsat
den første narrative hastighed, er det her muligt at spore flere
vurderinger og overvejelser over, hvorfor ”det andet” er anderledes.
De tre narrative hastigheder, der deler analysen af Varthemas tekst i
tre, har gennem Varthemas fremmedbilleder, legitimeringsgrundlag
og eventyrlige iscenesættelse på hver sin måde understøttet
konstruktionen af et ”selv”, men også af et ”os ” og et ”dem ”.
288