Læs (pdf) - Historie-nu.dk

historiske analyse og den fortidige virkelighed er blevet
problematiseret i mærkbar grad.
Det har ført til en diskussion af, at hvis det ikke er en fortidig
virkelighed som de udvalgte historiske kilder repræsenterer og står
i stedet for, hvad er det så de refererer til? Eller med andre ord, hvis
de historiske tekster ikke er udtryk for forskellige handlinger i en
fortidig virkelighed, hvad er de så udtryk for? Og hvad kan de
historiske spor historikerne anvender så bruges til? Generelt er de
historiske tekster efter omhyggelig kildekritisk analyse blevet
anvendt for deres reference til, og især for deres begrænsning af
mulige fortolkninger af den historiske problemstilling, som
historikeren udpeger.
Derfor rejser den tegnteoretiske tilgang spørgsmålene om hvorvidt
tabet af korrespondens mellem form og indhold og mellem sprog og
verden også foranlediger tabet af fortolkningens begrænsninger
gennem de empiriske spor. Samt hvilke grænser for fortolkning det
så er muligt at opstille? Foruden hvilken konsekvens det har for den
historiske analyses udsagnskraft?
Således har udfordringen fra især den sproglige vending rejst
spørgsmålet om hvilken rolle de historiske spor spiller i den
historiske analyse, og hvad disse spor står i stedet for, samt hvilken
status den historiske analyse i forlængelse heraf kan siges have.
Forsøget på at forholde sig til disse problematikker kan ses i mange
forskellige tilgange indenfor den nyere historieforskning gennem de
sidste årtier. En af disse tilgange, der eksplicit har forholdt sig til
især den historiske fortælling, og herigennem også til hvilken rolle
de udvalgte historiske spor skal spille i analysen, er den
mikrohistoriske tilgang. Denne har i de seneste år såvel
internationalt som nationalt fået tildelt stor opmærksomhed som et
muligt bud på en historieskrivning i den sproglige vendings æra,
selvom denne tilgang har været i brug siden begyndelsen af
1970´erne 4.
4 Se bl.a.. Iggers der har valgt at tildele den mikrohistoriske tilgang et helt kapitel i gennemgangen af det
20. århundredes historiografi i 1997, samt i dansk kontekst Den Jyske Historikers temanummer om
Mikrohistorie fra 1999 og den plads som Palle Ove Christiansen tildeler den mikrohistoriske tilgang i
hans bog: Kulturhistorien som opposition fra 2000, for blot at nævne nogle få.
12