Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Kildebegrebet til debat.
Dette er en glidning i forhold til det mere traditionelle historiske
objekt, men kan stadig placeres i firkant 1 – altså en fortidig
betydningsverden. For at indfange denne betydningstillæggelse er
de beskrevne metodisk greb, og udgangspunktet i de
socialkonstruktivistiske teorier, med til at fokusere på møde nr. 1
altså den historiske aktørs italesatte møde med hændelser i sin
samtid, som undersøgelsens reelle objekt. Dette møde forsøges
netop i den traditionelle kildekritik elimineret eller formindsket
mest muligt, især i beretningskritikken. I den sproglige vendings
mere radikale udgaver bliver mødet derimod ubetydeligt, idet de
forskellige betydningstillæggelser ikke umiddelbart syntes
foranderlige, men anvendes fortrinsvis ubevidst og uden mulighed
for at blive omdefineret af de agerende historiske aktører.
Semiotik, tegnbegreb og abduktive slutninger.
Når den mikrohistoriske metode således anstrenger sig for at
minimere møde nr. 2, altså forskerens møde med teksten og især
forskerens forventninger til, hvad teksten skal svare på, er det for at
give plads til, at forskerens hypotese kan blive modereret eller
godkendt gennem konfrontation med de tekster, der ønskes
fortolket. Den mikrohistoriske tilgang er centreret omkring
fortolkningens rolle, både i møde 1 og i møde 2. Mikrohistorikeren
Carlo Ginzburg har netop forsøgt at forholde sig til fortolkningens
rolle i hans kendte og omdiskuterede artikel ”Spor”, hvis diskussion
om det ”semiotisk-indicielle paradigme” er stærkt inspireret af den
peircianske semiotik og især dennes abduktionsbegreb 584.
Derfor vil jeg her gerne vende tilbage til det peircianske tegnbegreb,
der netop i modsætning til det saussurske tegnbegreb indeholder
overvejelser over forskellige slags slutningsmåder og fortolkningens
rolle. Herudover er Peirce´s semiotik funktionsrettet, hvilket
foranlediger at alt potentielt kan være tegn, tegn for noget andet.
Hvorvidt en ting er tegn eller ej afgøres således af, hvilken
problemstilling vi vil undersøge. Her er især den abduktive slutning
og hypoteseetableringen relevant og interessant, men inden jeg
folder begrebet abduktion ud i forhold til den mikrohistoriske
584 Hvilket Ginzburg selv gør opmærksom på i artiklen ”Spie” Hvor han påpeger: ”si
tratta dell`inferenza che Peirce chiamó ”presuntiva” o ”abduttiva”, distinguendola
dall`induzione semplice”, i Ginzburg, 1986, fodnote 38, p. 198.
278