Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Iscenesættelsen af eventyreren.
Hvis jeg kigger på det skel, jeg ridsede op ovenstående i forhold til
den humanistiske definition af Prudentia og derigennem fornuften,
kan jeg hente nogle elementer her.
Hvis mennesket adskiller sig fra dyrene gennem fornuften, der
samtidig styrer viljen og forudsætningen for at kunne opnå viden,
må det være afgørende, hvorvidt de andre og de fremmede ses som
indehavere af fornuft og vilje.
Varthema taler en del om ingégno, der kan oversættes med talent,
begavelse, dygtighed og snedighed, samtidig med at ordet refererer
til en medfødt egenskab, Måske er indholdet oversætteligt med
fornuftbegrebet fra renæssancen 478.
I Varthemas appendiks trækkes begrebet ingegno ind i teksten, til for
det første at vise hans egen ydmyghed, som i beskrivelsen af,
hvorfor han rejser ud frem for at studere: ……… (da jeg kender mig selv
som svagt begavet) 479.
Samt til at understrege V. Illustriss. e Eccelllentiss. S. store og lysende
begavelse, og som dyrker af enhver dyd:
Og da jeg tænkte på hvem jeg kunne dedikere min møjsommeligt udarbejdede
rejseberetning til, tænkte jeg på V. Illustriss. e Eccelllentiss. S, som en af de eneste
observatører af nye ting og elsker af enhver [virtú] dyd 480 .
…det syntes mig at deres Ex. Tia hørte på mine ord med en betragtelig kundskabstørst.
Og derfor så jeg i dig din sublime og vågne begavelse, den ophøjede og opløftede ånd 481.
Samtidig vil han gennem rejsebeskrivelsen både tilfredsstille og vise
den menneskelige begavelse:
Det syntes mig nødvendigt at vise den menneskelige begavelse i det følgende tilfælde
når der er behov for at vise tærsklen [grænsen] 482.
478 Begrebet figurerer gennem hele rejseberetningen og hermed også i de forskellige
hastigheder. Men selv ved opslag i UTET, redigeret af Salvatore Battaglia: Grande
dizionaro della lingua italiana. Unione tipografico. Editrice Torinesi. Eller Lessico Universale
italiano di lingua lettere arti, scienze e tecnica. Istituto della enciclopedia Italiana Fondata
da Giovanni Treccani. Roma 1972, er det svært at bestemme entydigt.
479 ….(cognoscendome de tenuissimo ingegno). Itinerario. p. 335.
480 Repensando poi a chi meglio potesse indirizare questa mia sudata operetta me
occorse V. Illustriss. e Eccelllentiss. S quasi unica osservatrice de cose notabili e
amatrice de ogni virtú. Ibid. p. 336
481 ....me parve la tua Ex. Tia. Con aviditá considerevole ascoltare le mie parole. E allora
conobbi in te lo tuo sublime e svelto ingegno, lo eccelso e elevato spirito..... Ibid. p. 336.
208