Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Kildebegrebet til debat.
Men der findes mange forskellige grader af både den sproglige
vending og social konstruktivismen 542. Man kan opdele dem på
mange forskellige måder alt efter deres inddragelse af individer, de
historiske agenter og efter i hvor høj grad sproget determinerer
enhver tænkning og opfattelse om verden 543. Men de kan også
opdeles efter deres grad af erkendelsesteoretisk konstruktivisme og
ontologisk konstruktivisme 544.
Hvor den erkendelsesteoretiske konstruktivisme i sin mere banale
udgave vil kunne påpege, at alle teorier er skabt af mennesker og
samfundsmæssige processer. Hvorimod den mere kontroversielle
udgave vil kunne påpege, at alle teoriers indhold og dermed den
viden, der produceres herigennem er hele eller delvise
konstruktioner, og derved mere afspejler det samfund, de er skabt i,
end den virkelighed, der er deres genstand. I forhold til dette
teoretiske standpunkt, vil historikernes analyser af historien mere
afspejle historikerens samfund, frem for den fortid, der er dens
genstand og referencepunkt.
Mens den ontologiske konstruktivisme i sin mere banale udgave
kan påpege at mennesket har forandret verden, så som jordens
overflade, den sociale arv m.v. tager den mere kontroversielle
tilgang udgangspunkt i den kontroversielle del af den
helst andet, netop fordi der findes et stærkt transcendent subjekt, det neoplatonske
Ene” (Eco, 1992, p. 326). Se i øvrigt også Umberto Eco, Interpretation and
Overinterpretation. 1994, Cambridge University Press. oversat til dansk i 1995 (Herefter
Eco 1994). Umberto Eco: Kant og Næbdyret. KHB, 2000 (Oprindelig Kant e l`ornitorinco.
Italiensk, 1997)(Herefter Eco, 2000). For en gennemgang af dette aspekt se bl.a. Finn
Frandsen: Umberto Eco og semiotikken. Aarhus universitetsforlag. 2000. En yderligere og
kritisk behandling af Derrida´s dekontruktivistiske Peirce læsning, se bl.a. Anne Marie
Dinesen: Grundbog i semiotik. Akademisk Forlags Semiotikserie.1994. især p. 89-100
542 Se bl.a. Søren Barlebo Wennebergs opsummerende diskussion af den
socialkonstruktivistiske glidebane i hans arbejdspapir: Søren Barlebo Wenneberg,
Socialkonstruktivisme som videnskabsteori – Sisyfos’ videnskab, Working Paper 2/2002,
Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Handelshøjskolen i København., der findes på
denne web-adresse: http://www.cbs.dk/departments/mpp/papers/wp2-2002.pdf,
men i øvrigt også hans mere uddybende diskussion i Wenneberg, Søren (2000):
Socialkonstruktivisme – positioner, problemer og perspektiver. Samfundslitteratur.
543 Hvilket bl.a.. Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips gør i; Diskursanalyse
som teori og metode, Roskilde Universitetsforlag 1999. Her især indledningen p. 9-33,
vedr. fokus på forskelle mellem de forskellige diskursanalytiske tilgange. p. 28-33.
544 Som bl.a. Collin, 2003, gør. Her især p. 250-252.
243