Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Iscenesættelsen af eventyreren.
Øst: ... [den] store inhumanitet hos menneskerne og [vild]dyrene, [gav os] allerede
afsky/væmmelse 489.
Dette er lige præcis det skel, vi ser både i den terminologi, Varthema
gengiver, fra portugiserne, i hans egen beskrivelse fra øerne
omkring Java, samt fra Calicut og frem. De vantro bliver til dyr, og
det kunne forsigtigt antydes, at der også bag dette ligger et syn på
mennesket som fornuftsvæsen. Det åbner for muligheden af at ”de
vantro” ikke kan betragtes som mennesker, idet de ikke besidder
fornuften eller ingegno til at erkende gud og sandheden. De må
derfor være dyr, og kan derfor beskrives og behandles herefter.
Den specifikke historicitet.
Således kan samme menneskesyn defineret gennem fornuften som
omdrejningspunkt få to forskellige udtryk, og dermed en
modstrategi, om man vil. Enten placeres ”de andre” indenfor eller
udenfor demarkationsgrænsen mellem mennesker og dyr.
Hvilken side af grænsen, de fremmede bliver placeret på, handler
muligvis om hvilken erfaringshorisont, der skaber forventningen
om mødet med de fremmede, og her er erfaringerne fra den
italienske halvø meget anderledes end de portugisiske. Derfor vil
det være relevant at kigge lidt nærmere på den tid og det sted som
henholdsvis Varthema og portugiserne kommer fra.
I 1453 blev Konstantinopel erobret af tyrkerne, de afskar derved det
faste fikspunkt som de europæiske handlende og rejsende havde
haft over land. Tyrkernes erobring blev samtidig et yderligere
incitament for nogle af de europæiske stater til at udforske søvejen
til Indien, for dermed at kunne opretholde den stadig større import
af indiske krydderier, stoffer m.v. til Europa.
I 1459 foreslog Pave Pius II Konstantinopel generobret gennem et
forsøg på at genoplive korstogene. Dette forehavende var der dog
på dette tidspunkt hverken interesse for eller ønske om, og i 1461
faldt også den sidste af de europæiske udposter, der var under
besiddelse af den venetianske stat.
489 …..massime delli inumani omini e alle bestie non dissimili gia fastidito.[min
kursivering]. Ibid. p.297
211