Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Mikrohistorien i mit lys..
Det mikrohistoriske kulturbegreb.
Mikrohistorikernes kulturopfattelse afviger ved, at
mikrohistorikerne som udgangspunkt vil koncentrere den
analytiske målestok. Koncentrationen giver mulighed for at
fokusere på det enkelte individ eller den enkelte gruppe og
understreger dermed mikrohistorikernes generelle historiekritik,
kulturbegreb og individforståelse.
Fra første mikrohistoriske monografi var det ambitionen at
indkredse “det levede liv”, det evigt foranderlige og pulserende liv,
der udfolder sig hver dag, og som kan have hvilken som helst aktør
i hovedrollen. Hermed er aktørene ikke begrænset til de personer,
der oftest var repræsenteret i historiebøgerne, og defineret som
betydningsfulde i forhold til den synlighed, de havde efterladt i
fortidens dokumenter. Med denne definition udelukkede man de
individer, der ikke havde efterladt sig mange spor i fortidens
efterladenskaber. Ambitionen for mikrohistorikerne blev således at
skrive disse “glemte” folk ind i historien, ikke i en anonym og
statistisk tilgang som socialhistorikerne havde gjort det, men med et
fokus på det enkelte navngivne individ. Dermed formulerede
mikrohistorikerne både en kritik af den historieskrivning, der lagde
vægten på de ”store” handlende personer, som især historismen fra
århundredeskiftet gjorde og af den makro- og strukturhistoriske
tilgang, der især havde domineret den vestlige historieskrivning
siden 1950’erne. Mikrohistorien må derfor ses som en reaktion mod
både at fremhæve de "store" individers historier og fortabe sig i rene
makrohistoriske strukturanalyser og deres tilbøjelighed til at
reducere enkeltindivider til statistiske tilfælde 9.
Selvom mikrohistorikerne har valgt at koncentrere deres
analyseområde til enkelte grupper eller individer, er det ikke en
afvisning af, at det “levede liv” - hverdagslivet - også betinges af
sociale strukturer og kulturelle komponenter. Som de italienske
mikrohistorikere Carlo Ginzburg og Carlo Poni påpeger, har den
mikrohistoriske analyse to fronter:
On one side, by moving on a reduced scale, it permits in many cases a reconstruction of
“the real life” unthinkable in other kinds of historiography. On the other side, it
9 Valget af de “glemte” folk som analyseobjekt har hovedsageligt domineret den
tidligere mikrohistorie, der er efterhånden mange mikrohistorikere, der beskæftiger sig
med andre klasser og folk end de “glemte”.
20