Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Iscenesættelsen af eventyreren.
der muliggør overtagelsen af det portugisiske menneskesyn og
terminologi.
Varthemas anvendelse af både portugisernes strategier på den ene
side og de frie venetianske købmænds strategier på den anden side,
er også at genfinde i Varthemas valg af rejsemåder.
Ved sin afrejse fra Venedig rejste han fortrinsvis over land og
sjældent via havet, og aldrig helt ud på det åbne hav, hvis det var
muligt at følge en landrute i stedet. En rejsemåde han også fulgte
med sin persiske ven, og som nok på dette tidspunkt var den letteste
og mindst omkostningsfulde rejseform for de frie købmænd.
Hans hjemrejse foregik derimod som portugiserne, med et
portugisisk skib, der sejler på åbent hav, og rundt om Afrika. De
standsede kun ved få havne, der ofte var portugisiske udposter.
En fin detalje, der både viser forandringer i handelsruterne på dette
tidspunkt, og samtidig også er udtryk for de forskellige strategier
både i forhold til rejsemåder og, som følge deraf, den forskellige
mentalitet hos henholdsvis portugiserne og de norditalienske
handelsmænd.
De portugisiske udposter, der etableredes efter 1498 i bl.a. Indien
med Cochin(1503) Diu(1534) var ikke nødvendigvis sikre steder for
andre europæiske rejsende, da portugiserne meget tidligt forsøgte at
opnå kontrollen med al den peber, der blev importeret til Europa i
skarp konkurrence med bl.a.. de venetianske købmænd.
Portugiserne ville lede peberet via søvejen og frem til Lissabon,
således at de kunne opnå de betydelige avancer ved at gensælge det
på det europæiske marked. De venetianske handelsmænd og med
dem også de frie portugisiske købmænd, Cazados, benyttede dog
stadig landruter og undgik på denne måde den portugisiske
kontrol, der dog aldrig rigtig blev så udbredt, som den var tænkt 495.
Jeg kan forestille mig, at Varthema i dette klima selvfølgelig inden
sin afrejse havde hørt de venetianske handelsmænd fortælle om den
tyrkiske og muslimske fare, han ville møde. En fare, der nok var
tydelig på hans rejse, hvilket især hans eventyrlige fortællinger
495 Se bl.a.. Den jyske historiker nr. 77/78 Indien tradition og nation.1997, Juni. Her er
især Søren Mentzs artikel: ”Den indiske handelsverden 1500-1750 – indisk kontrol eller
fremmed dominans”. DJH. Indien – tradition og nation Nr. 77/78. (1997), (Herefter
Mentz, 1997) p.62-78, oplagt.
214