Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Kildebegrebet til debat.
men derimod hvilke valg, Varthema træffer mellem de muligheder,
jeg gennem hans rejseberetning kan identificere som mulige.
Herved bliver rejseberetningen udtryk for både de specifikke
italesættelser og de mere generelle muligheder for italesættelse og
deres konsekvenser. Hvilket for de generelle muligheder må
placeres i firkant nr. 1, mens de mere specifikke valg af muligheder
derimod må placeres i møde 1.
Undren.
Et andet metodisk greb er brugen af undren som analyseredskab.
Undren er dog ikke en særlig mikrohistorisk optik, men stammer
tilbage fra både Droysen, der påpegede undren som et essentielt
historisk greb 579, og Aristoteles, der anså det som udgangspunktet
for videnstilegnelse. Mikrohistorikerne har dog relanceret dette
greb, som en øjenåbner, der skærper opmærksomheden på, at
fortiden er som et meget fremmed land - hele tiden.
Således understreges vigtigheden af at huske at undre sig løbende
også over de forhold og begivenheder, der umiddelbart kan syntes
genkendelige. Det kan jo være at et bestemt og måske genkendeligt
udtryk ikke tillægges betydning på samme måde, som vi betyder
det på i vores samtid, som er en konsekvens af at handlinger,
skrifter, og ord m.v ikke har iboende betydninger, men at enhver
betydning netop bliver forhandlet igen og igen.
Anvendelsen af dette metodiske greb i min empiriske undersøgelse
kan ses i den måde, jeg forsøger at stille spørgsmål ved tekstens
centrale begreber, men også ved de anvendte narrative teknikker. I
analysen kan min undren bl.a. iagttages i min undersøgelse af
rejseberetningens tre forskellige narrative hastigheder, som jeg har
anvendt som analysegreb. Jeg undrede mig over de mange narrative
skift jeg stødte på i Varthemas tekst, og anvendte denne undren til
at undersøge hvordan og hvorfor de var forskellige samt hvilken
betydning de hver især kunne tillægges hver for sig og i deres
kombination. Jeg undrede mig også over Varthemas anvendelse af
centrale begreber, som eksempelvis ingegno og hvilken betydning det
fik tillagt både i rejseberetningen og i hans samtid. Undersøgelsen
579 Johann Gustav Droysen: Historik. Historisch-kritische Ausgabe. Udg. Af Peter Leyh.
Bind 1, Stuttgart. 1977.
268