Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Mikrohistorien i mit lys..
For det andet har undersøgelsen af "nye" temaer rejst
problemstillingen om det gængse videnskabelige sprog formår at
repræsentere kulturelle og diskursive verdener og erkendelsen af
historikerens konstruktive andel i analysen.
De tekster historikeren udpeger som kilder kan indeholde enkelte
facts eller spor, som er aftryk fra fortidig handlen, men de udvalgte
kilder indeholder ikke oplysninger om hvordan sammenhængen
mellem de forskellige facts og spor, eller mellem spor og
sporafsætter, skal ses. Da historieskrivning ikke blot er en
opremsning af facts, men en sammenhængende fortælling om
hvordan og hvorfor, så er det vigtigt at få klarlagt, hvordan og
hvorfor vi slutter fra facts og spor til sammenhængende narrativer
og dermed diskuterer graden af historikerens subjektive fortolkning.
Disse overvejelser, som dele af historiefaget har rejst i løbet af de
sidste 30 år, har problematiseret den historiske form og dermed det
videnskabsbegreb, der stadig, på trods af en vis pragmatisme, er på
spil i især i den historiske formidlingsform. Som udgangspunkt kan
det siges at den historiske formidlingsform stadig følger de
videnskabelige normer, der var til stede ved professionaliseringen af
historievidenskaben i slutningen af det 19. århundrede, hvor
videnskab blev identificeret med den nøgterne analyse og flere
formelle krav, modsat de tidligere historikers moraliserede og
subjektive vurdering.
Erkendelsen af den manglende overensstemmelse mellem, hvad der
bliver sagt, og hvordan det siges, har spillet en stor rolle for
mikrohistorikernes formidlingsform og de har i kraft af en anden
formidlingsform søgt at inddrage disse overvejelser i deres analyser.
Den mikrohistoriske fremstilling er således i bedste fald en
forholdsvis åben tekst, der lægger forskningsprocessen ud til åbent
skue. Man kan sige, at historikeren tager den hvide professorkittel af
og indbyder læseren til at gå med ind i forskningsrummet og
vurdere de fortolkninger/abduktioner og konklusioner, historikeren
foretager, men også dem der forkastes. På den baggrund kan
læseren for det første selv følge med i forskerens logik og selv
foretage egne vurderinger. For det andet gøres der opmærksom på
det subjektive fortolkningsmoment i analysen, både i kraft af
formidlingsformens åbenhed, der er beskrevet ovenfor, men også
ved at historikeren er tydeligt tilstede i teksten, bl.a. ved at benytte
45