Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Iscenesættelsen af eventyreren.
Der var godt nok allerede forskellige røster i det 11.-12. århundrede,
der etablerede et skel mellem det indre og det ydre gennem en
inderlighed og indadvendthed mod selvet som en kerne i
identiteten.
Denne inderlighed var dog plantet godt og grundigt i den
guddommelighed, som alle var en del af og som var det inderste i
mennesket. Så når man talte om at være tro mod sit inderste 452, var
det en troskab overfor det billede, man var skabt i, altså den rene
guddommelighed.
Omkring det 15. århundrede begyndtes en forandring, hvor
opfattelsen af det indre som i overensstemmelse med det
guddommelige blev erstattet af opfattelsen af det indre som det
specifikke individ og det specifikke menneskes karakter og natur.
I forlængelse heraf blev fornuften set som et omdrejningspunkt for
bl.a. viljen, der ansås for at blive bestemt og styret af fornuften.
Derfor blev fornuften set som det eneste redskab til at opnå den
rette erkendelse af Gud.
Fornuften kunne styrkes ved at lære, at danne sin ”sjæl” og dermed
styrke sin vilje, ville det være muligt at trænge frem til sandheden
bl.a. gennem filosofien, men også gennem erfaringen. Dette
foranledigede samtidig en stor tolerance, da der ikke mere kun var
én rigtig vej til at nå sandheden, gennem overensstemmelse med det
Guds-indsatte indre, men derimod ville sandheden gennem den
menneskelige fornuft kunne opnås på mange forskellige måder, der
dog alle tog udgangspunkt i fornuften 453.
Prudentia er ikke et begreb vi ser i Varthemas tekst, men derimod er
betydningsindholdet af begrebet tæt forbundet med Varthemas
beskrivelse af list, snyd og snedighed som positive egenskaber.
Derfor er det vigtigt at huske Sabeans skel mellem de autoritative
strategier, som kunne være humanisternes mere filosofiske
overvejelser om menneskets natur, eller den gejstlige definition af
begrebet prudentia, og brugernes praktiske anvendelse og
herigennem mulige modstrategier, der vil kunne iagttages gennem
handlingskonflikterne i deres specifikke historicitet. Et eksempel på
dette er Varthemas anvendelse af de forskellige elementer, der
452 Hvad der også blev samlet under termerne Harmonia og Concordia. Martin, 1997 p.
1326-1329.
453 Hvilket både Martin, 1997 og Bouswma, 1990, argumenterer for.
196