Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Kildebegrebet til debat.
traditionelle kildekritik baserede sig på, og problematisere sprogets
og formens virkelighedsforankring. Det er denne problematisering,
der danner udgangspunkt for den sproglige vendings kritik af den
mere naivrealistiske opfattelse af sproget, både i forhold til den
historiske tekst, men også i forhold til den historiske fremstilling 518.
På baggrund heraf er spørgsmålet om referentialitet i den historiske
analyse blevet rejst, for hvis ikke de udvalgte kilder står i stedet for
og er tegn for en given fortid, hvad er de så tegn for, og kan man så
overhovedet tale om at studere fortiden?
Ifølge denne tegnteori vil de sprogfigurer og narrative greb, der
anvendes i en tekst, ikke anses som udtryk for forfatterens intention
og bevidste valg, men derimod som udtryk for den kulturelle
verden, eller diskurs forfatteren tager udgangspunkt i og anvender i
sin tekst. Herudover resulterer det teoretiske grundlag også i en
problematisering af forholdet mellem erkendelse og den form, der
anvendes til at udtrykke erkendelsen i. Således er det ikke alle
former for erkendelse, der kan formidles i den samme narrative
genre. Dette har den konsekvens, at ikke enhver sprogbrug kan
formidle enhver erkendelse, eksempelvis er det svært at formidle
følelser gennem et videnskabeligt sprog. Problematiseringen har
derfor, for det første, medført en kritik af den videnskabelige forms
begrænsning, og for det andet forskellige forsøg på at anvende og
udvikle andre udtryksformer, der kan være mere kompatibel med
de erkendelser, som historiefaget af i dag ønsker at formidle. Her
har mikrohistorien med dens udtryk i den ”gode historie” også
afprøvet andre formidlingsformer 519.
518 Se i øvrigt problematiseringen af dette reduktionistiske strukturalistiske grundlag,
der også kan spores i meget af Hayden Whites tidligere forfatterskab i bl.a.
temanummeret: Agency after Postmodernism fra History and Theory. Theme issue 40,
(dec.) 2001, Wesleyan University, hvor spørgsmålet om de handlende aktører
diskuteres gennem en problematisering af den reduktivisme, der findes i det
saussurske tegnbegreb, især i artiklerne af William M. Reddy ”The logic of Action:
Indeterminacy, Emotion, and Historical Narrative” p. 10-33, foruden Elizabeth Deeds
Ermarth “Agency in the Discursive Condition”. p.34-58 og Michael L. Fitzhugh and
William H. Leckie, jr. S artikel: “Agency, Postmodernism, and the Causes of Change”
p. 59-81
519 Se i øvrigt Christiansens beskrivelse af forholdet mellem erkendelse og form i en
dansk sammenhæng, både generelt i den nye kulturhistorie, og mere specifik for den
mikrohistoriske tilgang i Christiansen, 2000, især p. 154-170.
231