Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Rejseberetningen som genre og model
om menneskene uden hoveder, med øjne på skuldrene,
menneskerne med fugleform og de store læber, der kan dække hele
ansigtet for solen, når de sover, eller dem der har ører, der når helt
ned til deres knæ. Foruden de fantastiske og monstrøse folk der kun
har en fod, som til gengæld er så stor at den kan skygge hele deres
krop for solen, når de lægger sig ned 158. Disse fortællinger var i
Mandevilles rejseberetning med til at understrege de fremmede som
markant forskellige og meget monstrøse, hvilket yderligere blev
understøttet af deres status som hverken infedelis vantro eller fidelis
troende. Mandeville etablerer også en helt specifik kategori af disse
fantasifolk, ved løbende gennem sin fortælling at karakterisere dem
som forunderlige/vidunderlige og det er ganske
forunderligt/vidunderligt 159.
Dette billede af det fremmede som fantastisk og forunderligt/
vidunderligt var samtidig så udbredt et fremmedbillede i
Mandevilles samtid, at disse fantasihistorier var med til at tillægge
hans fortælling stor troværdighed, ikke på trods af, men derimod på
grund af disse fantasifortællinger, der stemte overens med
beskrivelserne i de antikke skrifter og kirkefædrenes skrifter 160.
Dette behov for at tilpasse sin rejseberetning til de gamle skrifter, ses
også tydeligt i måden som Mandeville tillægger sin rejseberetning
legitimitet på, nemlig gennem en beretning om at han opnåede den
pavelige godkendelse af rejseberetningen umiddelbart efter hans
hjemkomst. Han påpeger, at hans rejseberetning blev undersøgt og
anerkendt som autentisk af pavens hof, da den på mange punkter,
(og især i beskrivelsen af monstre og vidundere) stemte overens
med de ældre skrifter 161.
Mandevilles begrundelse for at legitimerer sin troværdighed
gennem en beskrivelse af den pavelige godkendelse skal findes i en
udbredt praksis i samtidens og de efterfølgende rejseberetninger.
158 C.W.R.D. Mosely p. 43, 55 m.v. i The Travels.
159 Netop denne påberåbelse af det forunderlige/vidunderlige (på engelsk Marvelous) i det anderledes er
også blevet behandlet i Colombus´s beretning 200 år senere, hvor især Greenblatt har fremhævet at denne
kategorisering anvendes i uforklarlige situationer og beskrivelse af de meget fremmede monsterfolk. For
uddybning heraf se Greenblatt. 1991 p. 52-85.
160 Som bl.a. hos Kirkefaderen Augustin.
161 C.W.R.D. Mosely påpeger, at dette er en tilføjelse der kun kan spores i de engelske udgaver af
rejseberetningen. Da pavesædet i øvrigt først kom tilbage til Rom i 1377, blev dette en af de detaljer, der
gav startskuddet til tvivlen på Mandevilles autenticitet i 1800tallet. Se The Travels. p. 189, især i Moselys
note.
84