Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Iscenesættelsen af eventyreren.
er altså en central forskel på at udgive sig for noget med sine ord,
samt udføre handlinger, der understøtter disse ord, og så involvere
sin (seksuelle) krop og dermed, hvis vi følger Varthema, også sin
sjæl i disse foretagender. Kroppen bliver herved den yderste
grænse, hvis indtagelse og hengivelse også vil foranledige et tab af
sjælen, som muligvis er det faste punkt som alle forstillelser kan
udspringe af.
Men hvilke betydning er det egentligt Varthema selv tillægger
sjælen. I vore dage forbinder vi begrebet sjæl med et selv og en
identitet, hvis placering er rodfæstet i et indre. Spørgsmålet er
derfor hvilke forbindelser Varthema etablerer mellem begrebet sjæl
og et selv eller en identitet.
Varthema anvender begrebet sjæl et meget begrænset antal gange
gennem sin tekst. Som jeg påviste i sidste kapitel, blev begrebet sjæl
noget, der selv kunne tage beslutninger, henrykkes og glædes, dette
var både Varthemas og andres sjæle, der på denne måde blev en
personificeret størrelse. Samtidig med denne betydning anvender
Varthema begrebet i forbindelse med sin egen begrænsede sjæl, bl.a.
da han påpeger:… da jeg ikke havde sjæle[styrke] til at studere (da jeg kender mig
selv som svagt begavet)… 438 .
Han anvender det også i tilknytning til hvilken kvalitet sjælen kan
have. Vi har hørt om de ædle sjæle, men kan også i rejseberetningen
støde på modsætningen hertil, som i beskrivelsen af et folk: …deres
sjæls usselhed/ fejhed. 439, eller da han hverken tør flygte eller slå ihjel: Jeg
havde ikke sjæl nok til [at dræbe] 440. Samt igen i sine overvejelser over
hvorledes han kunne flygte fra Calicut:
De rådede mig til at flygte over jord, men jeg havde ikke sjæl nok p.g.a. angst for at blive
dræbt af i mori, da jeg var hvid og de var sorte 441.
Her bliver sjælen synonym med mod, tålmod og styrke, og kan være
noget man har mere eller mindre af, hvor det er positivt at have
megen sjæl, frem for lidt.
Det eneste sted hvor Varthema anvender begrebet sjæl i skellet
mellem noget han udgiver sig for at være og sine rigtige følelser, er
da hans gode ven og rejsefælle Cozazinor giver ham sin niece, og
438 ….ne avendo animo (cognoscendome de tenuissimo ingegno) per studio… Ibid. p.335
439 …viltá deli animi loro. Ibid. p. 155
440 E non mi basta l`animo ( til at dræbe). Ibid. 173
441 Loro me consigliavano che io fugisse per terra e a mi non bastavalo animo per paura de non essere
morto dalli mori, per essere io bianco e loro negri . Ibid. p.303
191