Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Kildebegrebet til debat.
periode, hvor disse termer både har været accepteret og haft en
betydningstillæggelse, der kunne fungere i forhold til at tale om
historisk teori.
I forhold til den begrebslige ramme jeg opererer med, søges
validiteten både udfordret og anskueliggjort i de teoretiske dele af
denne afhandling. Den begrebslige ramme er som nævnt tillige en
slags pakkeløsning, der også indeholder spørgsmålet om det tredje
punkt, nemlig anvendelsen af de historiske tekster.
Jeg har, på baggrund af min teoretiske problemstilling om det
mikrohistoriske kildebegreb, eksplicit valgt at anvende den
mikrohistoriske teori og metode som begrebslig ramme for min
empiriske analyse, derfor er det den mikrohistoriske begrebslige
ramme og forståelse af kildens modstand, samt dennes konsekvens
for begrebet historisk viden, der vil være i fokus her.
Den begrebslige ramme som genererer mine metodiske greb er
funderet i forskellige teoretiske erkendelser, jeg har sammenfattet
under benævnelsen mikrohistorie med inspiration fra den sproglige
vending. Jeg har tidligere, i kapitel 2, redegjort for mikrohistoriens
overordnede teoretiske baggrund samt dens historiografi. Den
nedenstående analyse vil derfor især fokusere på mikrohistoriens
kulturbegreb, samt de fire centrale metodiske greb, jeg har anvendt i
den praktiske analyse. Dermed bliver det muligt at vurdere og
eksemplificerer, hvilken konsekvens de forskellige metodiske greb
har for kildens og den historiske fortællings status.
Jeg har valgt at forholde disse greb til den model, jeg tidligere har
anvendt i analysen af både kildekritikken og den sproglige vending.
Dermed kan jeg komme helt tæt på det kildebegreb og den
forståelse af referentialitet, der gør sig gældende i min analyse af
Varthemas rejseberetning, samt opnå et sammenligningsgrundlag i
forhold til kildekritikken og den sproglige vending.
Kulturbegrebet
Helt centralt i den mikrohistoriske teoretiske ramme står
kulturbegrebet. Den mikrohistoriske teori definerer kultur som
betydninger og disses indhold og udtryk i den offentlige sfære.
Derfor er de mikrohistoriske analyser især centreret om kulturelle
262