Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Ludovico de Varthemas legitimeringer.
system og en opdeling af ”de fremmede”, som ikke nødvendigvis
ville være samme kategorisering, som andre ville have anvendt. Det
betyder ikke at min analyse er forkert, men nærmere at det
spørgsmål jeg stiller og den måde som jeg forstår kategoriseringer
på er med til at vende blikket mod kilden i en bestemt retning, der
både ekskluderer og inkluderer forskellige svar. Men som på den
anden side, p.g.a. af kildens tekstlige modstand, heller ikke vil
tillade alle svar.
Kap. 7
Iscenesættelsen af eventyreren.
Varthema en eventyrer.
At sætte sig selv i scene er ikke nødvendigvis en bevidst handling,
men derimod en konsekvens af at deltage i det sociale liv. I enhver
social handling, bredt forstået, sætter vi os selv i scene, både for os
selv og for andre. En social handling er også produktionen af
skrevne tekster. De mennesker, der engang har levet og udført
sociale handlinger, kan ikke længere observeres, men kun fortolkes
gennem fortidens efterladenskaber, der ofte er tekster. Derfor vil
deres iscenesættelse skulle spores gennem disse tekster, hvilket også
gør sig gældende for Varthema og hans rejseberetning.
Iscenesættelsen er med til at etablere et selv, et jeg, en identitet.
Samtidig er den måde, hvorpå man vælger at sætte sig selv i scene
både skriftligt og gennem andre sociale handlinger begrænset af,
hvorledes et selv kan iscenesættes netop i ens samtid. Nærværende
analyse vil være centreret om, hvorledes en skriftlig iscenesættelse
finder sted, og vidner derved om muligheder og begrænsninger for,
hvorledes en iscenesættelse af et individ, et ”jeg” eller et ”os” kan
finde sted i en nærmere specifik samtid.
Forskningen
Der har været en stor interesse i at undersøge betydningen af selvet i
de seneste år, og her har den gamle tyske kulturhistoriker Jacob
Burckhardts tese stået som den faste mur man spiller sine teser op
181