Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Ludovico de Varthemas legitimeringer.
Korrespondens og virkelighed.
For at svare på spørgsmålet, om de svar jeg graver frem, har rod i en
virkelighed, er jeg nødt til at problematisere virkelighedsbegrebet 413 .
Den betydning jeg efterspørger i Varthemas tekst, er ikke
nødvendigvis overensstemmende med Varthemas egne følelser og
erfaringer, som man kunne kalde den indre kultur 414. Jeg mener
ikke, det er muligt at komme helt nær de følelser, som en fortidig
person har haft, uden om sproget, da alt, hvad vi har fået efterladt,
enten er efterladt som materielle levn eller i sprogligt formulerede
tekster. Hvilket dog ikke gør det mindre ”virkeligt”.
Det er muligt, at Varthema anvender retoriske figurer og
beskrivelsesformer, som udtrykker forhold på en måde, der ikke
nødvendigvis var overensstemmende med, hvorledes disse forhold i
“virkeligheden” var. Men at Varthema vælger, at beskrive dem,
som han gør, fortæller mig derimod noget om hvilke retoriske greb
og beskrivelsesformer, der kunne og blev anvendt til at beskrive
”det fremmede” og utænkelige på Varthemas samtid.
Disse beskrivelser tager udgangspunkt i en masse formalia, som
handler om hvilken genre Varthema skriver i, men også om
hvorledes det andet kunne forstås og tænkes, og i forlængelse og
sammenligning hermed, hvorledes et ”jeg” eller et ”vi” kunne
tænkes og iscenesættes. Det kunne kaldes den ydre kultur 415.
Individets rolle.
Jeg er nødt til, i forlængelse af mine betragtninger over, hvilken
konsekvens den manglende korrespondens i Varthemas tekst vil
have for min analyse, at rejse spørgsmålet om jeg med mit fokus og
413 Og jeg må i den forbindelse gøre klart at min definering af virkelighed ikke
nødvendigvis ligger på linje med den udbredte mikrohistoriske historieteori, men i høj
grad er influeret af postmoderne inspirationskilder.
414 Det er hvad mentalitetshistorikerne gennem deres studier ofte har forsøgt at
indkredse. Men var også et typisk træk i den ældre mikrohistorie. Se bl.a.. Ginzburg,
1976 m.v.
For opdelingen af en indre kultur og en ydre kultur se Se bl.a.. den norske historiker,
Erling Sandmo i ”Men kilderne lever. Noen betraktninger omkring den nye
kulturhistoriens kildebruk” i Mod nye historier. Red. Nielsen, Dorthe Gert Simonsen og
Lene Wul. 2001. p. 68-82. (Herefter Sandmo, 2001) I forhold til skellet mellem ydre og
indre kultur se især p. 71-72.
415 Se bl.a. Sandmo, 2001 samme sted.
178