Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Iscenesættelsen af eventyreren.
påkalder sig Kristus og understreger at slaget er en kamp mod det,
de kalder de vantro, som sandsynligvis har haft et overtal af
muslimer. Hvilket leder tanken hen mod korsfarernes påkaldelser af
en hellig krig for deres tro 468.
Samtidig er terminologien mest prægnant i dette eventyr, i forhold
til resten af rejseberetningen. Dér står fremhævelsen af den kristne
tro ikke helt så centralt som omdrejningspunkt, men stikker dog
næsen frem ind i mellem, især i Varthemas beskrivelser af slag og
forklaringer på, hvem der sejrer i de forskellige kampe, og hvorfor.
Her er hans forklaringsmodel ofte bundet op på den kristne tro og
guds vilje. Hvilket også kan ses i hans beskrivelse af kampen mod
beduinerne i ørkenen 469.
I fortællingen om det store slag ved Cannanor gør Varthema meget
ud af at understrege et element af hellig krig, de kristnes krig mod
de vantro, samtidig med at han anfører, hvorledes Gud og Jesus
bistår dem i kampen og hjælper dem med sejr.
Fra korsfarerne bliver der langsomt etableret et begreb, der kan
kaldes hellig krig. Dette er bundet op på forestillingen om krig i
teologisk forstand, hvor formålet med krig er, at tvinge de onde til
at ophøre med at synde, og foretage onde gerninger. Samtidig bliver
krig altid forstået som en retfærdig krig, der skal opfylde en række
kriterier: persona, res, causa, auctoritas og intentio. Personerne -
persona - må være soldater, der kæmper, og den ting der kæmpes
om, res, må tilhøre den retfærdige part. Dette legitimerer således
ikke erobringstogter, men derimod tilbageskaffelse af noget, der er
blevet taget fra de retmæssige ejere. I korsfarerterminologien bliver
dette opfyldt ved at det hellige land, Jerusalem, oprindeligt er givet
til de kristne af Gud. Et andet kriterium er, at den anden part skal
have leveret den umiddelbare årsag til krigen, causa, og dette bliver
imødekommet ved at fremstille muslimerne som en evig aggressiv
fare, der løbende skal bekæmpes. Auctoritas- kriteriet indebærer at
krigsherren desuden skal have den rette myndighed, der i
korstogenes tilfælde bliver opfyldt af pavens opfordring. Endelig er
en krig retfærdig, hvis den har den rette intention (intentio), hvilket
468 Og især dele af historieskrivningen af korsfarernes kamp. Se bl.a.. Penny Cole om
Paven Urbans prædiken til korsfarerne i: The Preaching of the Crusades to the holy Land,
1095-1270. Cambridge, 1991.
469 Som Varthema møder på sin rejse med karavanen fra Mekka til Aden. Her var
beduinerne i overtal, men blev selvfølgelig besejret
203