Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Iscenesættelsen af eventyreren.
rejste Varthemas mange forunderlige handlinger spørgsmålet, om
han var gudbenådet fremfor skør, derfor blev to eremitter kaldt til
paladset af sultanaen, for at de skulle vurdere det. Men eremitterne
var delte i spørgsmålet og diskuterede det indædt foran Varthema,
der efterfølgende hev op i skjorten og tissede på dem. Eremitterne
løb skrigende væk, overbevist om Varthemas galskab, hvorimod
han blev yderligere tilbedt af sultanaen og hendes smukke
hofdamer for sit indfald. Sultanaen tog efterfølgende Varthema ud
af fængslet og placerede ham i sit palads, hvor hun opvartede ham
med både mad, drikke og kærtegn, foruden slaver, guld og sølv.
Hun besøgte Varthema flere gange hver dag, og indimellem også
midt om natten. En nat bad hun Varthema om at tage skjorten af, så
hun rigtig kunne se hans hvide hud. Han tilfredsstillede dette
ønske, og Sultanaen jublede. Varthema afslog derimod hendes
efterfølgende ønske om at tilbringe natten sammen med ham.
Et afslag der i følge Varthema skyldes både hans angst for ikke mere
at kunne undslippe hende, men også fordi han: ……...ikke ville miste
sjæl og krop. 434
Da sultanen kom tilbage til sultanaens palads, sendte hun bud efter
Varthema og lovede ham rigdom og frihed, hvis han ville være god
og være sammen med hende. Varthema lovede, at han, efter at være
blevet sat fri fra både tremmer og lænker og opfyldt sit løfte om en
pilgrimsrejse til Gud og Muhammeth, ville gøre, hvad Sultanaen
ønskede.
Sultanaen overtalte herefter sultanen til at give Varthema hans
frihed, og hun førte ham til sit palads udenfor Aden, hvor hun igen
lovede ham guld og grønne skove hvis han ville være “bono”(god).
…men jeg svarede hende at hun skulle lade mig tage lidt på og genvinde mit blod, og
p.g.a. den store angst som jeg havde haft, havde jeg haft andre tanker end kærlighed i
brystet 435 .
Sultanaen opvartede ham nu i yderligere 15-20 dage, hvorefter hun
bad ham komme til hendes gemakker. Varthema foregav nu at falde
om p.g.a. udmattelse, hvilket resulterede i, at han i endnu otte dage
blev vartet op i paladset. Han sendte nu den besked til Sultanaen, at
434 …non voleva perdere l‘anima, e `l corpo. Ibid. p 148.
435 ……ma io li resposi che mi lassasse un poco ingrassare e ritornare al sangue, che
per le paure grande che io aveva avuto altro pensier che amore aveva in petto. Ibid. p
149.
189