Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Iscenesættelsen af eventyreren.
Prudentia oversættes som kloghed, visdom og forsigtighed. Det var
altså en visdom, der forudsætter en slags tilbageholdenhed i forhold
til at lade sine impulser og sanser råde, hvorved det ville det være
muligt at opnå frelsen.
Begrebet indebærer samtidig viden om, hvorfor og hvordan man
holder sine følelser og passioner i skak. Den rette Prudentia
forudsætter visdom og dømmekraft, der foranlediger de rette valg i
overensstemmelse med den kristne tro.
I løbet af det 14.-15. århundrede blev begrebet gentænkt i en mere
verdslig fortolkning. Dette ses meget tydeligt hos Machiavelli i
starten af det. 16. århundrede, i hans begreb om il principe prudente
(den kloge hersker). Men afspejles også i den kendte bog om
hvorledes hofmænd skal gebærde sig ved hoffet, skrevet af B.
Castiglione: Il libro del cortegiano, fra Venedig i 1528, der beskriver
hofmanden som en middelalderlig rolle efter et antikt forbillede og
udgav den i renæssancen 449.
Prudentia skal i den humanistiske udgave forstås som mere verdslig
og forankret i det enkelte individ, og dermed som et skel mellem
hvad man på den ene side føler og tænker, og hvad der på en anden
side er klogt at give udtryk for i forhold til den situation, man
befinder sig i. Det skinner tydeligt igennem i de to ovennævnte
værker.
Gennem det humanistiske projekt bliver den frie vilje sat i centrum,
og derfor bliver evnen til at skelne mellem, hvornår det er klogt at
vise ens indre tanker og følelser, og hvornår det er klogest at skjule
dem, central 450. Således kan begrebet Prudentia betyde at skjule sin
inderste overbevisning og tro, når det er klogt og taktisk at gøre
det 451. Hermed er der i Prudentiabegrebet indlejret en opfattelse af,
at det er muligt at sondre mellem et ydre og et indre jeg.
stoiske og augustinske tradition, som de kommer til udtryk hos humanisterne i
renæssancen.
449 Problemerne hermed se bl.a. Peter Burke. The Renaissance. Macmillan. London 198,7
især p. 19
450 Martin, 1997 p. 1323-24.
451 Også her kan vi se referencer til bl.a. Machiavellis begreb om den kloge hersker.
195