Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Kildebegrebet til debat.
være sikre på er, at han har holdt sig indenfor de mulige
italesættelser og betydningstillæggelser om de fremmede, som var
tilgængelige og accepterede i hans samtid, og derved kunne
beskrivelsen af de fremmede fremstå som plausibel.
Den sidste komponent i den historiske analyse er placeret i firkant 3,
og er historikerens analyse og fremstilling, der baserer sig på de to
andre kategorier.
Historikerens tekst er på samme måde som de fortidige tekster
indspundet i mulige italesættelser og betydningstillæggelser, der er
tids- og stedbundne, samtidige med at de efter god akademisk skik
skal kunne redegøre og argumentere for deres møde med kilderne.
Den faghistoriske fremstilling genererer historisk viden, der kan
kategoriseres som videnskabelig. Men for at denne viden bliver
vurderet som videnskabelig er den nødt til at opfylde en række
betingelser. Disse betingelser kan sammenfattes i tre punkter 567.
For det første den skriftlige fremstillings styrke, og dermed måden
at italesætte på i forhold til den faglige tradition, det videnskabelige
arbejde ønskes placeret indenfor. Således kræver den historiske
fremstilling (som mange andre videnskabelige fremstillinger) en
argumentation, der ikke baserer sig på postulater, men netop ved at
de fremsatte påstande begrundes i forskellige belæg. Disse belæg er
ofte opnået, ved at henvise til skriftsteder i de kilder en
undersøgelse bygger på, og derved gennem en henvisning til det
reelle møde historikeren har haft med en tekst 568.
For det andet bliver en fremstillings videnskabelighed også vurderet
i forhold til den begrebslige ramme, der opereres med. Her er det
selvfølgelig vigtigt, at en fremstilling enten anvender en, for den
faglige tradition, på forhånd accepteret begrebsmæssig ramme, eller
er i stand til på overbevisende måde at argumentere for validiteten
af den valgte ramme. Hermed skal det anvendte verdens- og
historiesyn være eller gøres plausibelt for fremstillingens læsere.
567 Denne tredeling er inspireret af Jordanova. Kap. 7, fra Jordanova, 2000.
568 Historikere benytter sig selvfølgelig også andre kildetyper end tekster, men jeg har
valgt at fokusere på dette forhold, da det i høj grad er tekster, der anvendes som
materiale i de fleste historiske fremstillinger og da det danner grobund for den
empiriske undersøgelse jeg har foretaget i denne afhandling.
259