Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Kildebegrebet til debat.
specifikke hændelser til begivenheder gennem både den måde
hvorpå disse hændelser sættes i tale på og den betydning disse
hændelser tillægges. Nedskrivningen kan dermed karakteriseres
som en eller flere af de mulige måder, de fremmede, legitimeringen
af hans historie, forestillingen om eventyreren og hans
selvdefinition kunne italesættes på i forhold til de begrebslige
rammer, der var til stede i hans samtid.
Vi kan således ikke præcist fastslå hvilket forhold, der er mellem
Varthemas rejseberetning og hans reelle rejse og reelle møder ud fra
en korrespondenstankegang. Når Varthema fortæller os om
kannibalerne på Java, kan vi herefter ikke fastslå, at der fandtes
kannibaler på Java i starten af 1500tallet, men blot konstatere (i
første omgang) at det var hans fortolkning, italesættelse og
betydningstillæggelse af det, han så og evt. hørte. I dette tilfælde vil
hans konkrete møde være enten med befolkningen på Java, eller
med fortællingen om, at der fandtes kannibaler på Java.
Samtidig må Varthemas henvisninger til den første komponent
(firkant 1), i dette tilfælde karakteren af ”de andre”, være
forholdsvis plausibel for hans samtid, hvis den skal have en chance
for at vinde genklang og blive accepteret som troværdig i denne
samtid. Plausibiliteten ville kunne undersøges gennem en
receptionsanalyse 565.
Varthema kan ikke påstå eller beskrive noget, der vil forekomme alt
for usandsynligt i hans samtid. Dette sikrer dog ikke en
korrespondens mellem de reelle fortidige hændelser og hans
beskrivelse af de forskellige fortidige begivenheder, og at vi dermed
kan fastslå, at der fandtes kannibaler på Java i 1500tallet. Heller ikke
hvis vi efter grundig kildekritisk gennemgang af andre
rejseberetninger og andre slags tekster kan fastslå at de alle omtaler
kannibaler på Java, netop på dette tidspunkt 566. Det eneste vi kan
565 I Varthemas tilfælde er der foretaget en række af receptionshistoriske analyser, se
bl.a.. Waiblinger, 2003, Rubiés, 2000.1 og Giudici, 1927. Se i øvrigt kap. 6.
566 Som vi heller ikke kan fastslå, at der fandtes mennesker med en fod så stor, at de
kunne skygge sig selv for solen, eller at der fandtes befolkningsgrupper, der havde
hovedet siddende på maven, selvom dette i en lang periode var hvad de fleste
rejseberetninger berettede om fra deres rejser mod øst. Dette ville en kildekritisk
gennemgang af rejseberetningerne kunne fastslå i dag, men muligvis ikke en
kildekritisk tilgang, der baserede sig på samtidens begrebsverden. Dette viser samtidig
hvilken historicitet, den ”sunde fornuft” (som kildekritikken baserer sig på) også er del
af.
258