Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Mikrohistorien i mit lys..
sporenes modstand og slutningen fra fortidige spor til kulturelle
billeder har været et centralt undersøgelsespunkt 79.
Dermed kan det videnskabsbegreb, der tegner sig i mødet mellem
semiotikken og den antropologiske hermeneutik måske bringe
historiefaget ud af sin skyttegravskrig mellem konstruktivister og
objektivister - og pege på den mulige kombination af såvel
konstruktion og modstand, som det partikulære og det generelle.
Det er netop denne kombination, jeg ser anslag af i den
mikrohistoriske tilgang. Jeg kunne vælge at diskutere det mere
teoretisk og forholde de forskellige positioner til hinanden, men jeg
mener, at det er meget vigtigt at huske på, at netop brugen af en
metodisk vinkel, bevidst eller ubevidst, altid vil være bundet op på
teoretiske positioner, hvis problemer er lettere at argumentere sig
ud af end at håndtere i en praktisk analyse.
Derfor vil min praktiske analyse operationalisere det teoretiske
udgangspunkt, som mikrohistorien hviler på. Herigennem kan jeg
rejse og vurdere de ovenfor nævnte problematikker, som især er
koncentreret om hvilken udsagnskraft og dermed hvilken status
kildebegrebet kan siges at have i den mikrohistoriske analyse.
Derudover vil jeg også rejse og vurdere den relaterede problematik
omkring den historiske fortællings rolle.
79 Se i øvrigt Anne Magnussen: ”Politisk karikatur som kilder og tegn. En semiotisk fortolkning af et
bombeattentat” i: Per H. Hansen & Jeppe Nevers (red.): Historiefagets teoretiske udfordring. Odense
Universitetsforlag 2004, for et bud på, hvorledes den peircianske semiotik kan anvendes i forhold til det
funktionelle kildebegreb, eksemplificeret i læsningen af tegneserier. Eller Egholm, 1997.a, der bl.a.
diskuterer den peircianske semiotik anvendelsesmuligheder i det udvidede funktionelle kildebegreb.
51