Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Identitetsbrikker, det fremmed i mødet og i teksten.
Hvis problemstillingens omdrejningspunkt kun havde været det
empiriske sigte, kunne jeg således følge mange flere af de
indikatorer, som Varthemas tekst fodrer mig med. Her ville det være
oplagt at undersøge de samme spor i Varthemas samtid, samt hvor
langt rækkevidden for denne samtid kan siges at være.
Det ville i givet fald især være koncentreret omkring en
receptionsanalyse og en synkron undersøgelse af, hvor og hvordan
de samme paradigmer og italesættelser og modhistorier, jeg har
identificeret gennem rejsebeskrivelsen, er på spil i Varthemas samtid
og i andet kildemateriale.
Da min problemstilling er centreret omkring det mikrohistoriske
kildebegreb og spørgsmålet om reference, vil analysen af Varthemas
rejseberetning fungere som undersøgelsesområde herfor, derfor er
det værd at bemærke at den diskussion om referentialitet jeg slår an
i afslutningen på de forskellige kapitler, netop rejser spørgsmålet
om hvilken udsagnskraft mine analyser har, hvor meget eller hvor
lidt jeg med en vis sandsynlighed kan sige på baggrund af mine
analyser?
På den ene side fremhæver jeg den mikrohistoriske tilgang, hvis
udøvere i en vis grad søger referentialiteten i den fortidige verdens
beskrivelser, og dermed ville jeg kunne underbygge det tekstlige
kollaps gennem andre kilder, der talte om Varthema på eksempelvis
Java, samt tilstedeværelsen af kannibaler samme sted.
På den anden side, ligger der en inspiration fra den sproglige
vendings fokus på det tekstlige niveau, hvor kollapset i den
homogene fortælling finder sin referentialitet indenfor tekstens
udtryk, og som gennem rejsebeskrivelsens receptionshistorie kan
indvirke på italesættelserne af de fremmede, men som ikke
nødvendigvis har en fysisk og verificerbar forankring i den fortidige
verden.
Det er netop denne problematik som spørgsmålet om kildens status
og diskussionen om kildebegrebet rejser. Hvad anses kilden egentlig
som tegn på?
I forhold til sidste kapitels diskussion om kildebegrebet i forhold til
både den sproglige vending, den kildekritiske tradition samt den
udgave af mikrohistorie som jeg har anvendt i analysen, kan
spørgsmålet, om hvad kilden er tegn på, nærmere indkredses.
300