samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

DEBAT OG KOMMENTARER 105
det astronomiske system), til en opfattelse af det makroøkonomiske system som
værende åbent dvs. underbestemt, at Keynes metodemæssigt bryder nye veje. Forståelsen
af et åbnet makroøkonomiske systems funktion stiller krav om en helt ny epistemologi
(teori og metode), hvilket har været en del af den makroteoretiske diskussion
lige siden. 1
b. Makroteori som generaliseret mikroteori
Makroøkonomisk teori blev først etableret som en egentlig selvstændigt forskningsfelt
i mellemkrigstiden. Makroøkonomiske modeller, der havde det primære formål
at analysere udviklingen, navnlig i arbejdsløshed (og inflation), blev i stigende
grad en del af den økonomiske forskning i denne periode. Udgangspunktet for denne
forskning var fortsat det eksisterende neoklassiske fundament, der satte fokus på markedsmæssige
processer. Her var udbud, efterspørgsel og markedspris på de enkelte, ofte
adskilte, markeder i centrum for den makroøkonomiske teori. I den angelsaksiske
tradition, 2 der var blevet grundlagt mere end 100 år tidligere af Smith og Ricardo, og
videreført af bl.a. Alfred Marshall og Arthur Pigou (i Cambridge) forblev denne markedsmæssige
(mikroøkonomiske) analyseform grundlaget for den makroøkonomiske
teori, der blev anvendt som basis for den økonomisk politiske rådgivning vedrørende
afhjælpning af bl.a. arbejdsløshed, der om noget var datidens svøbe.
Mellemkrigstidens makroøkonomiske teori bestod af en række ikke fuldt integrerede
– og derfor partielle – analyser, af de faktorer der påvirker udviklingen i de enkelte
makroøkonomiske variable. Hvert »makromarked«, dvs. arbejds-, kapital-, vare- og
valutamarked blev analyseret uden eksplicit hensyntagen til den gensidige interaktion,
dvs. som om det var et »mikro-marked«. Denne fremgangsmåde blev metodemæssigt
legitimeret gennem antagelsen om, at »alt andet forblev lige« – den ofte benyttede
ceteris paribus forudsætning. Den makroøkonomiske teori kom herved til at bestå af
partielle (dvs. uafhængige) analyser af de enkelte markeder, herunder arbejds-, vareog
kreditmarkederne. Tilsvarende blev det absolutte prisniveau bestemt uafhængigt af
den realøkonomiske udvikling, idet den monetære kvantitetsligning (the quantitative
1. En diskussion, der – som det fremgår af den nys udkomne lærebog (Sørensen og Whitta-Jacobsen (2005))
– bestemt ikke er bragt til en endelig afklaring.
2. Jeg skriver den angelsaksiske tradition, fordi der på Kontinentet allerede i slutningen af det 19. århundrede
var blevet udarbejdet en teoretisk ramme for, hvorledes analysen af de enkelte markeder kunne sammenknyttes
til én samlet model. Dette arbejde blev indledt af franskmanden Léon Walras og videreført af italieneren
Vilfredo Pareto, der begge var tilknyttet universitetet i Lausanne. Dette arbejde påkaldte sig dog ikke
større opmærksomhed før efter 2. verdenskrig, hvor arbejdet med opstilling af en generel ligevægtsteori
(generaliseret mikroteori), der senere skulle blive prototypen for neoklassisk makroteori, var blevet påbegyndt
i den angelsaksiske verden. Det er således et karakteristisk udtryk for denne sene sammensmeltning
af de to forskningsprogrammet, at Walras' bog fra 1874 først blev oversat til engelsk i 1954.