samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

DEBATTEN OM FREMTIDENS VELFÆRD 293
ændret teknologi. Selv en meget begrænset årlig merstigning i sundhedsudgifterne
som følge af den teknologiske udvikling er tilstrækkelig til at eliminere de positive effekter,
der forhåbentlig kommer som følge af, at antallet af raske leveår stiger med den
stigende levetid. Set i dette perspektiv må grundforløbet i VFKs fremskrivninger, for
så vidt angår sundhedsområdet, siges at ligge til en optimistisk side.
I Danmark er sundhedsudgifterne overvejende offentligt styret, og derfor er det ultimativt
et politisk spørgsmål, hvor mange ressourcer, der skal anvendes på sundhedsområdet.
En stram styring af området er mulig, men det vil betyde et stigende spænd
mellem, hvad det offentlige sundhedsvæsen kan tilbyde befolkningen og både sundhedsvæsenets
muligheder og befolkningens ønsker i kraft af den teknologiske udvikling.
De problemer dette kan afstedkomme, er baggrunden for det, vi har kaldt velstandsdilemmaet
i vores første artikel i dette nummer af tidsskriftet.
Metodemæssige problemstillinger
I dette afsnit ser vi på en række ret forskellige diskussioner af det metodiske grundlag
for VFKs fremskrivning, rejst af hhv. JJ og CV. Diskussionerne har kun i begrænset
omfang fælles berøringspunkter.
Den sociale kontrakt knyttet til velfærdssamfundet indebærer en klar aldersafhængighed
i den enkeltes nettobidrag til de offentlige finanser. Dette rejser en generationsproblematik,
og derfor er det empirisk relevante udgangspunkt at vælge en analysemetode,
der eksplicit tager højde for overlappende generationer. Dette er rygraden i
DREAM-modellen, som er anvendt ved beregningerne.
Det er velkendt fra litteraturen, at OLG-modeller kan indebære et rationale for
velfærdsordninger. I fravær af offentlige velfærdsordninger vil allokeringen ikke nødvendigvis
være Parteto-optimal (selv under fuldkommen konkurrence), og alle agenter
(unge og gamle) kan have fordel af f.eks. et PAYG-pensionssystem med overførsel
fra unge til gamle, se f.eks. Blanchard og Fischer (1989).
Det er også velkendt, at udviklingen i de offentlige finanser er af stor betydning, da
det fastlægger enten de løbende bidrag fra de unge (erhvervsaktive) eller det, der kan
stilles til rådighed for de gamle. Dette gælder hvad enten velfærdsordningerne er af en
eksplicit PAYG-form eller muliggøre budgetvariationer over tid.
JJ argumenterer for, at den offentlige sektors budgetrestriktion ikke er en relevant
restriktion, men at det derimod er den samlede økonomis restriktion summeret i landets
betalingsbalance, der er det relevante kriterium. Det er således summen af den
diskonterede værdi af det private og det offentlige forbrug, der skal kunne finansieres
af de samlede indtægter i økonomien. Det er selvfølgelig rigtigt, at den samlede budgetrestriktion
skal være opfyldt, men det implicerer ikke, at man kan se bort fra den
offentlige budgetrestriktion, med mindre man mener, at den offentlige sektor til en-