samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

290
NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2005. NR. 2
Figur 5. Aldersfordelte sundhedsomkostninger i EU-15 og Australien målt som pct.
af BNP pr. capita.
Kilde: OECD Health Data.
lingsbehov i sundhedsvæsenet og dermed i sig selv trække i retning af et øget udgiftsbehov.
I forhold til dette grundforløb er der to væsentlige usikkerhedsfaktorer. Den
ene er den nævnte mulighed for, at stigende levetid giver sig udslag i »flere sunde leveår«
og dermed en forskydning i den aldersmæssige brug af sundhedsvæsenet. Dette
kan betyde en mindre udgiftsstigning end i VFKs fremskrivning. Den anden faktor er
den teknologiske udvikling inden for sundhedsområdet, hvor der – heldigvis – løbende
opdages nye og bedre behandlingsformer, som gør lægevidenskaben i stand til at
behandle sygdomme, der tidligere ikke kunne behandles, eller forbedre den eksisterende
behandling af andre sygdomme.
Forenklet kan man sige, at usikkerheden er knyttet til, om den længere middellevetid
er drevet en udvidelse af den raske periode i livet eller en udvidelse af den periode,
hvor man ved lægelige behandlinger holdes længere i live. Der findes empiriske undersøgelser,
der understøtter begge effekter. De fleste undersøgelser finder, at i hvert
fald en del af levetidsforlængelsen finder sted som en forlængelse af den raske del af