samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

DEBAT OG KOMMENTARER 311
Replik
Copenhagen Consensus. Elfensbentårn eller virkelighed?
Bjørn Lomborg
Copenhagen Business School, E-mail: bjorn@lomborg.com
Henrik Meyer
IBT – Center for Anvendt Datalogi, E-mail: henrik.meyer@ibt.ku.dk
Torkil Casse rejser en række vigtige spørgsmål i forbindelse med Copenhagen Consensus
og bogen »Global Crises, Global Solutions«, resultatet af over 40 økonomers
indsats. Det er godt, at der også opstår en faglig debat. Enkelte af Casses kritikpunkter
peger på reelle metodiske problemer, men desværre er artiklen også udtryk for nogle
misforståelser. Vi vil afholde os fra at diskutere de meget specifikke kritikpunkter
Casse fremfører på de enkelte papirer. Det rækker pladsen ikke til og gøres bedre af
forfatterne selv.
Det er vigtigt at klargøre, hvad formålet med Copenhagen Consensus først og fremmest
var, nemlig at skabe opmærksomhed om økonomisk prioritering som en daglig
politisk realitet samt at finde nogle af de bedste løsninger på verdens problemer. Copenhagen
Consensus har derfor fra starten taget det for nogle ubehagelige skridt ud af
elfenbenstårnet. Noget af Casses kritik bunder i dette. Copenhagen Consensus blev
heldigvis heller ikke en akademisk eksercits i økonomisk teori. Derimod baserede
Copenhagen Consensus sig på empirisk økonomi. Casse kritiserer dog heller ikke den
økonomiske børnelærdom om at prioritere knappe ressourcer – det er der nu heller
ikke mange, der gør. Derimod kritiserer Casse især den konkrete prioritering som
panelet foretog. Den er »subjektiv«. Men Copenhagen Consensus og »Global Crises,
Global Solutions« er ikke dogmatisk, og selvom cost-benefit analyse ikke er svaret på
alt, er det dog et meget bedre redskab, end hvad der hidtil har foreligget af sammenlignende
økonomisk information til beslutningstagerne. Og hvad er Casses alternativ til
en økonomisk analyse og sammenligning?
Lad os starte med en af Casses afsluttende konklusioner: »Endvidere, kan vi overhovedet
sammenligne et projekt på 8 år (AIDS pakken) med indsatser på klimaområdet
(300 års tidshorisont)? Her er det et problem med fremtidige generationers tidspræferencer.
En af eksperterne mener ligefrem, at eftersom fremtidige generationer vil blive
meget rigere, så skal vi ikke tage hensyn i dag (Schelling s. 627).« Casse har naturligvis
en principiel pointe, men problemet er, at han taler fra elfenbenstårnet. Det er mu-