samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

106
NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2005. NR. 1
theory of money) antoges udtømmende at beskrive den snævre årsagsmæssige sammenhæng
mellem penge og priser.
Dette er meget kort fortalt den spinkle makroøkonomiske forståelsesramme, som
var til rådighed, da uvejret for alvor brød løs efter krakket på børsen i Wall Street i
1929. Det findes bl.a. beskrevet i A.C. Pigou’s bog fra 1933 The Theory of Unemployment.
Som en konsekvens af den partielle, mikroøkonomiske markedsanalyse måtte
Pigou nødvendigvis nå til den konklusion, at den vedvarende høje arbejdsløshed
skyldtes manglende fleksibilitet på selve arbejdsmarkedet, dvs. træghed i tilpasningen
af reallønnen. Når ubalancen på arbejdsmarkedet forblev uforandret stor i gennem en
årrække, måtte det skyldes, at reallønnen ikke faldt (tilstrækkeligt), hvilket blev demonstreret
i en arbejdsmarkedsmodel. Her var det ikke den svigtende britiske eksport,
men derimod erhvervslivets svigtende indtjening, som var årsagen til den for lille efterspørgsel
efter arbejdskraft. En konklusion der som nævnt var udledt fra en partiel, mikroøkonomisk
funderet arbejdsmarkedsanalyse med beskeden empirisk afprøvning.
Inden for denne forskningstradition kom, som det vil blive påvist nedenfor, udgivelsen
af The General Theory of Employment, Interest and Money i 1936 ikke til at spille
nogen afgørende rolle, som ikke mindst Keynes selv havde håbet på. De specielle keynesianske
begreber, navnlig forbrugsfunktion, likviditetspræference og effektiv efterspørgsel,
blev dog i løbet af 1950erne indarbejdet som en del af den neoklassiske makroteori.
I første omgang i form af den såkaldte »neoklassiske syntese«, etableret omkring
IS-LM modellen, hvor pris- og lønstivhed kunne forklare arbejdsløshed på kort
sigt, her var navnlig Modigliani (1944) instrumentel, se også Modigliani (1999). Efterfølgende
blev den neoklassiske syntese indoptaget i de generelle ligevægtsmodeller,
der benyttes til at forklare den strukturelt betingede makroøkonomiske udvikling, som
det f.eks. også kendes fra den danske DREAM-model, Pedersen og Rasmussen
(2000).
c. Keynes-inspireret teori og metode
Udgivelsen af John Maynard Keynes’ hovedværk The Generel Theory of Employment,
Interest and Money (GT) gjorde dog en markant forskel uden for den neoklassiske
forskningstradition. Her præsenteredes for første gang en egentlig makroøkonomisk
metode, der udgjorde fundamentet for en grundlæggende ny forståelse af det makroøkonomiske
kredsløb. Metodemæssigt stillede Keynes en række krav, der skulle
være opfyldt for at analysen overhovedet kunne karakteriseres som værende distinkt
makroøkonomisk:
– For det første skal analysen omfatte the economy as a whole – de enkelte markeder
kan ikke analyseres uafhængigt af hinanden; for »alt andet lige« forudsætninger