samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

108
NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2005. NR. 1
på offentliggørelsen af GT – og det har det været lige siden. Det er næppe nogen overdrivelse
at tale om »diskussionen, der ikke ville dø«.
I den netop udkomne makroøkonomiske lærebog (Sørensen og Whitta-Jacobsen
(2005) skriver forfatterne: let us state two trivial, but nevertheles important, and highly
related points:
– In a labour market characterized by full competitive wage flexibility, there can be no
unemployment, since the nominal wage rate adjusts immediately to generate a real
wage that equates the competitive (wage-taking) supply of and demand for labour.
– For unemployment to be possible, there must be factors preventing the (real) wage
from adjusting to a level that would equate the competitive supply of labour and the
competitive demand for labour (s. 328)
Vedrørende betydningen af penge (og dermed implicit den finansielle sektor) gør
forfatterne følgende antagelse:
– Most economists think that in the long run money does not matter for real economic
variables (s. 68).
Det er vigtigt at sondre mellem ny-keynesianere og post-keynesianere
Det er dog nødvendigt indledningsvist at foretage en præcisering – for at undgå den
sproglige forvirring, der er opstået i kølvandet på den tvetydige brug af begrebet »keynesiansk
økonomi«. Der har i 1980erne og 1990erne udviklet sig den sprogbrug, navnlig
i amerikanske lærebøger, at benytte betegnelsen keynesiansk makroteori, om de
specielle modeller, hvor de »nominelle priser og lønninger (på kort sigt) er ufleksible/stive,
og hvor virksomhederne derfor ændrer deres produktion som følge af ændringer
i efterspørgslen«, jfr. f.eks. Romer (1996, s.197). 3 Afvigelser i produktion og
beskæftigelse fra langsigts-ligevægten opnås her modelmæssigt ved en antagelse om, at
virksomhedernes aggregerede udbudskurve på kort sigt kan have en vis realpris-elasticitet,
mens udbudet på langt sigt udelukkende vil være bestemt af tekniske/strukturelle
forhold. Disse kortsigtede fluktuationer i beskæftigelsen i denne såkaldte Keynesmodel
skyldes, i følge Romer, at Keynes baserede sin »generelle teori« på den »specielle«
forudsætning, at det nominelle lønniveau på kort sigt er fast (rigid), s. 215. Disse
lærebogsfremstillinger benytter således begrebet »keynesiansk« om den specielle
variant af neoklassisk makroteori, hvor ufrivillig arbejdsløshed er forårsaget af løn- og
3. Se f.eks. Romer, 1996/2001, kap. 5, der netop bærer overskriften Traditional Keynesian Theories of
Fluctuations.