samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

More documents

Recommendations

Info

24 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2005. NR. 1 ner, at dette er et problem, er det værd at overveje, hvad man kan gøre ved det. I en lavkonjunktur skulle man synes, at det netop er en god idé at prøve at kompensere for de uddannelsespladser, som automatisk falder bort hos private arbejdsgivere, med mindre der foretages indgreb. Overvejelserne om et eventuelt indgreb og doseringen af dette må selvsagt også afhænge af forventningerne til konjunkturudviklingen. Hvis den aktuelle afmatning i økonomien afhjælpes, vil dette have en gunstig effekt på lærlingetilgangen. I de senere år har økonomer udviklet en betydelig skepsis med hensyn til det hensigtsmæssige i at forsøge at regulere konjunkturerne ved hjælp af generelle finanspolitiske indgreb, men argumenterne for at være tilbageholdende med hensyn til indgreb kan næppe overføres til lærepladsområdet. Bortfaldet af lærepladser i lavkonjunkturen er primært efterspørgselsbestemt, og det er f.eks. vanskeligt at se, hvordan indgreb til afhjælpning af dette skulle blokere for tilpasninger på udbudssiden, som kunne bidrage til forbedring af lærepladssituationen. Ved gennemgangen af de forskellige løsningsmuligheder synes konklusionen at måtte være, at den mest oplagte metode til forbedring af lærepladssituationen er en formindskelse af arbejdsgivernes omkostninger ved beskæftigelse af lærlinge. At omkostningerne spiller en rolle for størrelsen af tilgangen af lærlinge synes at fremgå alene ved en sammenligning mellem de forskellige grafer i afsnit 2, men dette bekræftes også af forsøgene på at spore de nøjere sammenhænge mellem de størrelser, som påvirker lærlingetilgangen og lærlingebeskæftigelsen. Omkostningsreduktion er en metode til at fremkalde flere lærlingepladser, som nu har en permanent status, og det må indebære, at beslutningstagerne på området har den opfattelse, at metoden virker. Det er endvidere en metode, der tidligere har været anvendt i forbindelse med særlige problemer for lærlingetilgangen. I den forbindelse noteres også, at det midlertidige tilskud blev gradvist reduceret ned til nul i takt forbedringen på arbejdsmarkedet i slutningen af 1990erne. Ved de sidste overenskomstforhandlinger blev der desværre aftalt lønstigninger for lærlinge på 4,5 pct. om året over en 3-årig periode. Det må skønnes at ligge noget over den forventede udvikling for andre arbejdere. Det er ikke enkelt at skønne over omkostningsudviklingen for andre arbejdere, men hvis den f.eks. holder sig på 3 pct. om året, så vil lærlingelønningerne jo efter 3 år være steget med hele 4,5 pct. i forhold til andre arbejdere. Konsekvensen er, at offentlige indgreb i form af løntilskud bliver endnu dyrere, end de ellers ville have været. Det ikke klart for denne forfatter, hvad der er bevæggrunden hos arbejdsmarkedets parter for at forøge omkostningerne ved at beskæftige lærlinge i den nuværende situation med udbredt mangel på lærepladser. Som det er fremgået af gennemgangen af lønudviklingen, er det satsforhøjelser, som spiller den væsentligste rolle, og der ligger således et betydeligt ansvar for udviklingen på området hos arbejdsmarkedets parter.
OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 25 Litteratur Albæk, K. 1988. En økonomisk analyse af lære- og praktikpladsproblemet. Licentiatafhandling. Økonomisk Institut, Københavns Universitet. Albæk, K. 1992. Lære- og praktikpladsspørgsmålet. Redegørelse til Undervisningsministeriets udvalg vedrørende alternativer til praktikpladskompenserende undervisning. I Rapport fra udvalget vedrørende alternativer til praktikpladskompenserende undervisning, Bind II: Bilag, s. 1-52. Albæk, K. 2004. Om lærepladsspørgsmålet. Blåt Memo nr. 212. Økonomisk Institut, Københavns Universitet, september 2004. Kan hentes fra http://www.econ.ku.dk/wpa/blue/ bluedefault.htm. Albæk, K., E. S. Madsen, K. Pedersen. 1992. Veje til fuld beskæftigelse. I K. Albæk, m.fl. Kampen mod ledigheden. Spektrum. Rockwool Fondens priskonkurrence om en analyse af ledighedsproblemet i Danmark. Amtskommunernes og Kommunernes Forskningsinstitut. 1990. Manglen på lære- og praktikpladser. København. Arbejds- og Socialministeriet. 1945. Lærlingetilgangen 1935-1944 og Aarsagerne til dens bevægelse. Arbejds- og Socialmini- steriets økonomisk-statistiske undersøgelser, nr. 9. Særtryk af Socialt tidsskrift. Arbejdsgivernes elevrefusion (AER). Årsberetning. Diverse årgange. Bjørn, N. H. 1996. The Apprenticeship System – Supply and Demand. Chapter 7 in Eskil Wadensjö, red.: The Nordic Labour Markets in the 1990’s, Part II, Amsterdam: Elsevier. Danmarks statistik. Statistikbanken. Danmarks statistik. Statistiske efterretninger. Diverse årgange. Hansen, E. J. 2003. Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv. København. Houman Sørensen, J. m.fl. 1983. Lærlinge, uddannelse og udbytning: om lærlingeuddannelsenes økonomiske, politiske og ideologiske funktioner. Aalborg Universitetscenter. Stevens, M. 1994. An investment model for the supply of training by employers. Economic Journal, 104, s. 556-70. VK Regeringen II. 2005. Nye mål. Regeringsgrundlag. København, Februar 2005. Westergaard-Nielsen, N. og A. Rue Rasmussen. 1999. The Impact of Subsidies on Apprenticeship Training. Research in Labour Economics, Vol. 1B, s. 359-75.
Page 1 and 2: Nationaløkonomisk Tidsskrift 143 (
Page 3 and 4: OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 3 serier
Page 5 and 6: OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 5 90000
Page 7 and 8: OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 7 0,60 0
Page 9 and 10: OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 9 givet
Page 11 and 12: OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 11 over
Page 13 and 14: OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 13 angiv
Page 15 and 16: OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 15 Dette
Page 17 and 18: OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 17 Tabel
Page 19 and 20: OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 19 hverv
Page 21 and 22: OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 21 Ikke
Page 23: OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 23 didat
Page 27 and 28: MILJØMODELLER TIL ADAM 27 ling i D
Page 29 and 30: MILJØMODELLER TIL ADAM 29 Tekniske
Page 31 and 32: MILJØMODELLER TIL ADAM 31 LADA kan
Page 33 and 34: MILJØMODELLER TIL ADAM 33 NH 3 54%
Page 35 and 36: MILJØMODELLER TIL ADAM 35 Tabel 4.
Page 37 and 38: MILJØMODELLER TIL ADAM 37 8%). End
Page 39 and 40: MILJØMODELLER TIL ADAM 39 portsyst
Page 41 and 42: MILJØMODELLER TIL ADAM 41 Konkurre
Page 45 and 46: BØR VIRKSOMHEDER OPLYSES OM SANDSY
Page 67 and 68: THE CONSUMPTION OF ALCOHOL IN THE S
Page 75 and 76:
THE CONSUMPTION OF ALCOHOL IN THE S
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Nationaløkonomisk Tidsskrift 143 (
Page 83 and 84:
THE EFFECT OF LABOUR MARKET CONDITI
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
DEBAT OG KOMMENTARER 105 det astron
Page 107 and 108:
DEBAT OG KOMMENTARER 107 gælder ik
Page 109 and 110:
DEBAT OG KOMMENTARER 109 prisstivhe
Page 111 and 112:
DEBAT OG KOMMENTARER 111 keynesiane
Page 113 and 114:
DEBAT OG KOMMENTARER 113 outside in
Page 115 and 116:
DEBAT OG KOMMENTARER 115 Begrebet '
Page 117 and 118:
DEBAT OG KOMMENTARER 117 men ikke k
Page 119 and 120:
DEBAT OG KOMMENTARER 119 som et ana
Page 121 and 122:
DEBAT OG KOMMENTARER 121 Appendiks:
Page 123:
BOGANMELDELSER 123 J. A. Schumpeter
Page 126 and 127:
126 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
132 Det fremgår, at minimering af
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
136 3 2 1 0 -1 -2 -3 -4 1986 1988 1
Page 138 and 139:
138 Ymax Fmax Flag NATIONALØKONOMI
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
142 1,50 1,25 1,00 0,75 0,50 0,25 N
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
146 3 2 1 0 -1 -2 -3 -4 Filtrerede
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
150 Dahl, C., H. Hansen og J. Smidt
Page 152 and 153:
152 Autoregressiv model. (Ymax = 4)
Page 154 and 155:
154 25 20 15 10 5 Official discount
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
160 25 20 15 10 5 0 -5 Figure 3. Re
Page 162 and 163:
162 ry of monetary regimes - some l
Page 164 and 165:
164 Table A.1. Danish interest rate
Page 166 and 167:
166 continued ... NATIONALØKONOMIS
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
172 Average UIB rate pr. year 100 9
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
180 Per cent 40 35 30 25 20 15 10 5
Page 182 and 183:
182 Table 2. Trend adjusted differe
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
186 den, Finland, Austria, Germany,
Page 188 and 189:
188 continued ... NATIONALØKONOMIS
Page 190 and 191:
190 1.000 kr 150 100 50 0 -50 -100
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
196 Forsørgerkvote 150 140 130 120
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
202 Timer 2200 2000 1800 1600 1400
Page 204 and 205:
204 Pct. af BNP 5 0 2001 2011 2021
Page 206 and 207:
206 Pct. 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 2
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
210 Procent af BNP 8 4 0 2001 2021
Page 212 and 213:
212 Pct. 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 2
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
236 Bundskatteprocent 5,5 Figur 1.
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
242 1999. Scandinavian Economic His
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
Page 252 and 253:
Page 254 and 255:
Page 256 and 257:
Page 258 and 259:
Page 260 and 261:
Page 262 and 263:
Page 264 and 265:
Page 266 and 267:
Page 268 and 269:
Page 270 and 271:
Page 272 and 273:
Page 274 and 275:
Page 276 and 277:
Page 278 and 279:
278 Pct. 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 -
Page 280 and 281:
Page 282 and 283:
Page 284 and 285:
Page 286 and 287:
Page 288 and 289:
Page 290 and 291:
Page 292 and 293:
Page 294 and 295:
Page 296 and 297:
Page 298 and 299:
298 rapport, København. Velfærdsk
Page 300 and 301:
Page 302 and 303:
Page 304 and 305:
Page 306 and 307:
Page 308 and 309:
Page 310 and 311:
Page 312 and 313:
Page 314 and 315:
314 hold til individuelle handelspa
Page 316 and 317:
316 ters, and a comprehensive cover
Page 318 and 319:
318 tations. An understanding of th
Page 321 and 322:
Page 323 and 324:
LABOR SUPPLY BEHAVIOR AND THE DESIG
Page 325 and 326:
Page 327 and 328:
Page 329 and 330:
Page 331 and 332:
Page 333 and 334:
Page 335 and 336:
Page 337 and 338:
Page 339 and 340:
Page 341 and 342:
Page 343 and 344:
Page 345 and 346:
Page 347 and 348:
Page 349 and 350:
Page 351 and 352:
Page 353 and 354:
Page 355 and 356:
Page 357 and 358:
Page 359 and 360:
Page 361 and 362:
WHAT AFFECTS STUDENTS’ PERFORMANC
Page 363 and 364:
Page 365 and 366:
Page 367 and 368:
Page 369 and 370:
Page 371 and 372:
Page 373 and 374:
Page 375 and 376:
Page 377 and 378:
Page 379 and 380:
Page 381 and 382:
SKATTEKONKURRENCE OG ØKONOMISK GEO
Page 383 and 384:
Page 385 and 386:
Page 387 and 388:
Page 389 and 390:
Page 391 and 392:
Page 393 and 394:
Page 395 and 396:
Page 397 and 398:
Page 399 and 400:
Page 401 and 402:
Page 403 and 404:
Page 405 and 406:
Page 407 and 408:
Page 409 and 410:
Page 411 and 412:
Page 413 and 414:
Page 415 and 416:
Page 417 and 418:
TWO TESTS OF DIVORCE BEHAVIOUR ON D
Page 419 and 420:
Page 421 and 422:
Page 423 and 424:
Page 425 and 426:
Page 427 and 428:
Page 429 and 430:
Page 431 and 432:
Page 433 and 434:
Page 435 and 436:
TAXATION OF SHAREHOLDER INCOME AND
Page 437 and 438:
Page 439 and 440:
Page 441 and 442:
Page 443 and 444:
Page 445 and 446:
Page 447 and 448:
Page 449:
BOGANMELDELSE 449 Første del er en
show all

samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?