samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

304
NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2005. NR. 2
Blandt de højest prioriterede indsatser finder man også underernæring og frihandel.
Af hensyn til plads og mit manglende kendskab til disse felter, vil jeg ikke komme ind
på dem senere.
Hvis nu CC ekspertpanelet alene havde fokuseret på cost-benefit analyser?
Jeg vil nu forsøge kort at argumentere for, at prioriteringslisten havde set helt anderledes
ud, hvis
(1) kun de kvantificerede projekter er medtaget (uddannelse og finansiel ustabilitet
tilføjes, prioritet 8, 9, 10 og 14 fjernes fra den oprindelige liste)
(2) man tager hensyn til en mindre justering af BCR for sundhed (AIDS) og vand
(vandforsyning).
AIDS:
AIDS beregningen stammer oprindelig fra Stover m.fl. (2002), som har gennemført
en undersøgelse omfattende fattige og mellemindkomst lande, af omkostninger og gevinster
(reduktion i tab af dødsfald) ved et udvidet præventions- og mindre behandlingsprogram.
Resultatet er, at omkostningerne beløber sig til 1000 US$ per undgået
infektionstilfælde. De totale omkostninger udgør 4,8 milliarder US$ per år fra 2005,
og antallet af undgåede infektionstilfælde er skønnet til at nå 28,5 millioner per år.
Ifølge Mills og Shillcutt (s. 95) er middellevealderen per infektionstilfælde estimeret
til 23,08 år (YLL – Yearly Lost Lives).
Gevinst: 28,5 millioner x 23,08 x 4.460 US$ (købekraftsparitet). Omkostninger: 7,3
milliarder US$ (omkostninger omsat til købekraftsparitet).
Sammenligningen mellem udfordringer (sektorer) kan kun lade sig gøre, hvis man
anvender bruttofaktor- eller bruttonationalindkomst per capita. Ingen andre analyser
anvender PPP tal, bortset fra et af opponentpapirerne på uddannelse, som anvender
begge beregningsmetoder (Wössmann s. 246, note 8). En implicit forudsætning hos
Mills og Shillcutt synes at være, at sundhedssystemet er fuldt udbygget. Selv nævner
de kun den politiske vilje som en forudsætning for gennemførelse af AIDS programmet
(s. 97).
Beregningen af alternativomkostningerne bør i sagens natur være geografisk specifik,
da betingelserne varierer fra land til land. Det kan ikke lade sig gøre, så der er nu
to andre muligheder. Enten at addere investeringsomkostninger til de løbende omkostninger
fra Stover studiet, reference til et studie i Sydafrika, se Geffen m.fl. (2003),
eller, mere realistisk, at forvente, at en kraftig satsning på AIDS kommer til at have negativ
betydning for andre sundhedsprogrammer. Oplysninger fra AIDS medarbejdere
taler om, at AIDS programmer i flere afrikanske lande i dag udgør 30-40% af det sam-